Byrådets møde 2020

Punkt 109: Beslutning om godkendelse af dispositionsforslag for byrumsprojekt på Kvægtorvet

01.02.17-P20-1-17 Resume Politisk behandling Plan- og Erhvervsudvalget (anbefaler), 08.06.2020 Økonomiudvalget (udtaler sig), 15.06.2020 Byrådet (godkender), 30.06.2020

Plan- og Erhvervsudvalget blev på deres møde i april orienteret om status på udarbejdelse af dispositionsforslag for nyt byrumsprojekt på Kvægtorvet. Efterfølgende er dispositionsforslaget færdiggjort, så der skabes et samlende urbant og grønt byrum med gode forbindelser og opholdsmuligheder samt en optimering af den trafikale situation. Dispositionsforslaget fremlægges til godkendelse, så projekteringen kan igangsættes. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender dispositionsforslag for byrumsprojekt på Kvægtorvet. Beslutning Plan- og Erhvervsudvalget, 08.06.2020 Niels True var fraværende. Anbefales

Administrativ tilføjelse, 09.06.2020 Det endelige projekt vil blive fremlagt for Økonomiudvalget og Byrådet til godkendelse hhv. den 7. december 2020 og 15. december 2020, i forlængelse af Plan- og Erhvervsudvalgets behandling.

Økonomiudvalget, 15.06.2020 Anbefales med fokus på tilgængelighed, handicappladser og at der sker inddragelse af interessenter i området inden endelig godkendelse i Byrådet i december.

Byrådet, 30.06.2020 Elmer Jacobsen var fraværende. Godkendt med Økonomiudvalgets bemærkninger. Sagsfremstilling

Byrumsprojektet på Kvægtorvet udspringer af Udviklingsstrategi for Næstved Bymidte, jf. bilag 1, og har til formål at skabe et nyt byrum i bymidten på et sted, hvor rigtigt mange mennesker og aktører mødes og bevæger sig igennem. Byrummet skal både understøtte forbindelserne mellem Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Næstved Bibliotek & Borgerservice og Kvickly, samt forbindelserne til hhv. handelsgaderne og Campus Næstved og de øvrige aktører langs disse forbindelser som fx Frivilligcenter Næstved, Høje Plads og Jernbanegades forretningsliv samt resten af bymidten.

Made with FlippingBook - Online magazine maker