— 418 — ningerne var opført af. Kun ca. 12 af dem synes at have været grundmurede, sikkert alle munkestenshuse fra mid delalderen; resten, o. 330, bestod af bindingsværk, der følgelig var den altovervejende bygningsform i 1682. Ca. 75 ejendomme opgives at være „muret mellem stolperne“ , mens o. 135 var muret til gaden og klinet til gården, og kun ca. 30 synes at være klinet også til gaden. Men des værre mangler der efterretninger om udførelsen af ca. 90 ejendomme, herimellem samtlige fra Nørrefjerdings anden part. De længer og udhuse, som fandtes bag bygningerne til gaden, har været af forskellig udførelse i bindings værk; de var som oftest tarveligere end forhusene. Tag beklædningen var tegl, halmtag omtales næsten aldrig. Kældere under dele af ejendommene er anført godt 70 gange, jordkælder i ca. 40 tilfælde. Da dette forhold også er angivet i Nørrefjedings anden part, er der grund til at mene, at kun ca. Vs af byens ejendomme dengang havde kælderrum. — Ca. 90 grunde, altså godt % af den sam lede bebyggelse, opgives at have huse med 2 loft, 2 etager. 3 loft forekommer ikke. Bygningernes størrelse varierer meget, men i øvrigt har de fleste ejendomme været ret beskedne. En snes byg ninger betegnes som „øde“ , og et lignende antal „øde plad ser“ forekommer; kun i et enkelt tilfælde angives en ejen dom at være under bygning. Næsten 30 ejendomme har betegnelsen „ledig“ . Den økonomiske stilstandstid var inde, og svenskekrigene havde bragt forarmelse. Også mange enkeltheder om husenes indretning og udseende kan grundtakstbogen give. Næsten halvdelen af ejendommene opgives at have både gårdsrum og have, ca. % kun gårdsrum og o. l/„ blot have; kun i ca. 40 tilfælde omtales hverken gårdsrum eller have. Det bør dog her — scm andre steder — fastholdes, at grundtakstbogens op lysninger hverken kan anses for udtømmende eller helt korrekt på alle punkter; men de tal, en optælling giver, vil sikkert i de allerfleste tilfælde angive den rigtige tendens.
Made with FlippingBook - Online magazine maker