INDSAMLING NæstvedArkivernes samlinger vokser hvert år, både i fysiske hyldemeter og i gigabyte. I gennemsnit modtager arkivet årligt 150 indkomster indeholdende både analoge og digitale arkivalier. Det kan være alt fra en lille billedsamling på 2 fotos til store afleveringer med 10-50 flyttekasser. På privatarkivområdet har arkivet blandt andet modtaget papirbilleder af Næstved fra omkring 1904, arkivalier fra Ladby Teglværk og en kopi af Næstved-sangen. Sammen med Næstved Bibliotek og Borgerservice har arkivet drevet en erindringscafé gennem de sidste to år, og herfra har arkivet modtaget flere erindringer fra private borgere. I forbindelse med Næstved Museums flytning til Holmegaard Værk har arkivet fået overdraget 25 flyttekasser med materiale fra bygningsregistreringen, som Næstved Museum stod for i midten af 1980’erne. Fra det kommunale område er der indkommet mange flyttekasser med personsager i papir, 70 flyttekasser og indholdet af 40 stålskabe med arkivalier fra det tekniske plan- og miljøområde samt arkivalier fra Næstved Brand og Redning.
Endelig har arkivet selv været ude og lave fotodokumentation af Munkebakkens forandring med bygning af Campus, nedrivning af Rampen og opførelsen af den nye bro.
PROJEKTER OG SAMARBEJDER I 2018 og 2019 har arkivet haft forskellige samarbejder med skole- og uddannelsesområdet, hvor 7. klasser fra Ellebækskolen, afdeling Kalbyris, arbejdede med erindringer som kilde. Elever fra Næstved Gymnasium besøgte arkivet for at blive klogere på, hvad der findes af historisk materiale om indvandringens historie lokalt i vores område. Næstved Arkiverne og Næstved Bibliotek og Borgerservice står bag Erindringscaféen, hvor borgerne kan møde op og få gode idéer til at skrive om deres liv i Næstved. Det er ikke nødvendigt at være født og opvokset i Næstved eller omegn, bare man har boet eller arbejdet her i mange år. Erindringerne afleveres til arkivet, så eftertiden kan blive klogere på helt almindelige menneskers liv i Næstved Kommune. NæstvedArkiverne har de sidste to år været repræsenteret i K-udvalget, som er et samarbejdsorgan vedrørende bevaring, aflevering og tilgængeliggørelse af kommunale arkivalier med repræsentation fra Rigsarkivet, KL og de offentlige arkiver. NæstvedArkiverne bestrider en bestyrelsespost i Organisationen Danske Arkiver (ODA) og har i 2018 haft koordinatorposten i ODAs eArkiveringsnetværk. Næstved Kommune er del af Netværket Elektronisk Arkivering, og arkivet har et kontinuerligt samarbejde med de 25 øvrige medlemskommuner om den digitale kommunale arkivering og genanvendelse af data.
Side 2 af 4
Made with FlippingBook - Online magazine maker