En Helts Død - En beretning om om oberst Svend Bartholin

Og kristen var han og bekendte det lige så åbent, som han bekendte sig som dansk. Her var det atter hans elskerinde sandheden, der drev ham. Den havde han mødt, og så var han bundet til den for livet. Andet parti kendte han ikke end sandhedens, hverken politisk eller religiøst. Med krop og sjæl var han bundet til sandheden som dansk og kristen. Derfor holdt vi så meget af ham. Derfor sørger vi i dag over det tab, vi har lidt. Vi er så få, og mænd af hans slags er der dyrtid på. Men da tyskerne tidligt om morgenen den 26. maj kom for at arrestere ham, var det klart at hans skæbne var beseglet. I streng konsekvens af sine ord nægtede han at lade sig arrestere og barrikaderede sig i stedet i sit hus. Og da tyskerne havde fået forstærkning og trængte ind i huset efter at have sprængt døren, så skød obersten – ikke skræmmeskud, men skud der dræbte og sårede. Ene mand kæmpede han imod et halvt hundrede tyskere, der havde både maskingeværer, håndgranater og brandbomber og brugte det alt sammen. Da huset så var delvist nedbrændt og man fandt ham eller rettere - resten af hans mishandlede legeme – så bad familien og præsten i Gråsten om at få liget udleveret., at da blev der af de tapre sejrherrer svaret: ”Der Schurke kommt nicht in einem Sarg; der wird in der Erde so hingeworfen”. (Den skurk skal ikke lægges i kiste´, han skal bare smides ned i jorden). Dette er vidnefast og vil blive svært at glemme. At det gik anderledes skyldes andres indgriben og højere hensyn. Oberstens nærmeste familie fik lov til i dybeste stilhed at stede ham til hvile på kirkegården i Snesere, mens mange af hans venner fra Gråsten og Tønder lod Dannebrog veje på halv. Paludan-Müllers familie havde fået lov til at forlade huset, inden det sidste stormangreb fandt sted, og sognepræsten fik talt med obersten inden han døde, og give ham det vidnesbyrd, at han døde som en dansk mand og en kristen. Så vil vi heller ikke sørger unødigt. Han faldt ja, som han levede. Det er der konsekvens i. Vi er stolte over at have været oberst Paludan-Müllers venner. Vort eget liv er blevet rigere derved. Det er gået her som digteren Paludan-Müller i Kalanus lader en sige:

Et har jeg lært af den mands eksempel Der lig et fyrtårn mellem skær og klipper Sig hæver over alle tvivlens bølger Og viser målet og den sikre havn Af alting højest er det faste sind Der i sin fasthed viljestærke hjerte.

Oberst Paludan-Müllers minde vil leve længe iblandt os. Hans eksempel bør inspirere os til efterfølgelse.

Kirkebogen for Snesere den 26. maj 1944

I kirkebogen for Snesere er Svend Paludan-Müller indført som død i Gråsten den 26. maj 1944 og der er følgende Anmærkning ”Dødsattest 26/5 44”. ”Lundtofte og Nybøl Skifteret 31/5 44”. På dødsattesten står anført: Hovedsygdom.

Begravelsen i Snesere den 1. juni 1944

Rygtet om oberstens enestående mod og den heltemodige kamp, han havde givet tyskerne, var dog i løbet af få dage kendt i hele Danmark, og i barndomslandsbyen Snesere ventede ham en storslået begravelse.

11

Made with FlippingBook - Online magazine maker