sikkert, at man kunne nå at iklæde alle styrkerne en rigtig uniform. Der blev derfor fremstillet mellem 10.000 og 12.000 armbind af blandt andet gamle, blå infanteribukser.
Det var disse armbind, der senere efter befrielsen i 1945 blev benyttet af modstandsbevægelsens folk.
P-ordningen ændrede sig gennem krigen De oprindelige P-styrker kom aldrig i aktion, men med etableringen af ordningen havde efterretningsofficererne fået et argument, de kunne bruge i de forhandlinger, de senere kom ud i med englænderne. Ligaen havde på et tidligt tidspunkt fået kontakt til England og fodrede dem med efterretninger fra Danmark. I efterretningssektionen troede man, at man havde kontakt til den engelske efterretningstjeneste SIS, men i virkeligheden var det den nyoprettede sabotageorganisation SOE (Special Operations Executive), de havde fået kontakt til. Det resulterede i en del misforståelser i tiden frem til den 29. august 1943. Stridens æble var i høj grad, hvorvidt der skulle foretages sabotageaktioner i Danmark, mens man forsøgte at indhente efterretninger fra samme område. En øget sabotageaktion ville naturligvis skærpe tyskernes opmærksomhed på illegale aktiviteter, hvilket man i Ligaen frygtede ville vanskeliggøre arbejdet med at indhente efterretninger. SOE lagde allerede i 1941 vægt på, at der skulle ske sabotage i Danmark og begyndte at sende deres egne agenter ned med faldskærm. Fra Ligaens side brugte man P-ordningen som argument for, at man havde en hemmelig hærstyrke under sin ledelse, der kunne aktiveres til at udføre sabotage og guerilla-krig. På et møde i marts 1942 fremlagde Lunding planerne for englænderne, der blev begejstrede for den og accepterede, at man for øjeblikket satsede mere på efterretninger, og så måtte sabotagen komme senere. Efter den danske regering gik af den 29. august 1943 og de danske officerer blev interneret var P-ordningen delvist blevet udhulet. Det lykkedes imidlertid at genopbygge den i et vist omfang, men styrkerne kom aldrig i egentlig aktion.
Adjudant og grænsegendarm Walter Schierning
Walter Schierning var adjudant for oberst Svend Paludan-Müller og han har fortalt at der om aftenen den 25. maj blev udsendt en forholdsordre om at Grænsegendarmerne ikke skulle deltage i kamphandlinger mod tyskerne indtil anden ordre blev givet.
Walter Schierning og obersten havde nogle dage tidligere truffet aftale om at de skulle på en fisketur og at denne rent faktisk var aftalt til weekenden. Den fisketur blev desværre ikke til noget.
Oberst Svend Bartholin Paludan-Müllers sidste kamp
Svend Paludan-Müller blev kl. 05.30 blev vækket ved at der blev råbt, at Gestapo ville tale med ham.
Obersten råbte køligt tilbage, at han da også gerne ville tale med Gestapo, men at de i så fald kunne indfinde sig til normal kontortid, klokken 10.00.
Tyskerne forlangte, at obersten skulle åbne døren, hvilket han nægtede. Minuttet efter sprængte de døren. Den første tyske politisoldat, der trængte ind, dræbtes øjeblikkelig ved et skud fra Svend Paludan-Müllers pistol, hvorefter de andre tyskere trak sig tilbage og obersten barrikaderede døren.
6
Made with FlippingBook - Online magazine maker