Årsberetning 2014

udstilling og artikler. En udløber af dette arbejde vil præsenteres på Historisk Atlas, hvor vi løbende vil lægge skolelokaliteter ud på atlasset.

Den 10. april inviterede Lokalhistorisk Udvalg til årsmøde. Der blev valgt fem repræsentanter blandt brugerne, der sammen med to repræsentanter, udpeget af Næstved byråd, udgør Lokalhistorisk Udvalg. Udvalget har i årets løb især arbejdet med indsamling af materiale fra egnens vognmænd. På årsmødet, hvor formanden Ole Pilegaard Hansen afholdt beretning, blev noget af vognmandsindsamlingens materiale præsenteret for deltagerne. Arkiverne i Fuglebjerg og Fladså drives udelukkende med frivillig arbejdskraft. Begge arkiver tilrettelægger selv deres arbejde og samarbejder med lokalhistoriske foreninger i området. Arkiverne i Næstved, Fuglebjerg og Fladså har fælles retningslinjer for registrering og adgang til arkivalierne, og vi præsenterer alle arkivalier gennem registreringsdatabasen naesbas.dk. Også filmkanalen indeholder film fra alle arkiverne. Vi holder statusmøder i begyndelsen af året, hvor vi sammen planlægger stort og småt. Både i Fladså og i Fuglebjerg har der været holdt foredrag og andre arrangementer i samarbejde med de lokalhistoriske foreninger. 2015 – kom frisk! I NæstvedArkiverne arbejder vi med at indsamle og bevare lokalområdets historiske kilder, så de kan stilles til rådighed for offentligheden. Det har vi nu gjort i 50 år! I jubilæumsåret har vi fokuseret på formidling af den viden og de historier, som arkiverne gemmer på. Formålet har været at få arkivalierne ud af de magasiner og harddiske, hvor de normalt befinder sig. Men også at gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er, at vi får indsamlet nutiden, så der er viden at komme efter om 10, 50, eller 100 år. Nutidens arkivalske udfordring er dog på mange måder et kapløb med tiden, fordi digitalt materiale har en anden flygtighed end papir. Digitalt materiale har en kort levetid, hvis ikke det bliver passet og konverteret til nye medier - og det finder ikke ind på arkivet af sig selv. Det kræver en anden form for aktiv indsamling end den, vi hidtil har praktiseret. Eftertiden skal også have mulighed for at komme tæt på den lokale historie, og derfor er det vigtigt, at arkivet får oparbejdet en god praksis for indsamling og bevaring af både Næstved Kommunes lovpligtige arkivmateriale og det materiale, der befinder sig hos private foreninger, virksomheder, borgere og organisationer. Tilsammen udgør det historierne om vores område.

Ramsherred før og nu med bygningen i baggrunden

Arkivets jubilæumsdag 19. marts 2014 med

Jubilæumsbogen

borgmester Carsten Rasmussen og Seniorværkstedets kor

Side 4 af 4

Made with FlippingBook - Online magazine maker