EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Det foreslås i den nye § 99 a, stk. 7, at virksomheden ligesom efter det gældende stk. 8 kan undlade at udarbejde en redegørelse for samfundsansvar, der indeholder de oplys-ning-er, som er anført i stk. 2, hvis virksomheden oply- ser om sine politikker for samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder. Den nye § 99 a, stk. 7, har baggrund i direktivets artikel 19a, stk. 4, hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne ikke behøver at stille krav om, at virksomheden skal udarbejde en redegørelse for samfundsansvar, hvis virksomheden udarbejder en selvstændig rapport om samfundsansvar (fx en FN Global Compact rapport), der dækker den samme regnskabsperiode som årsrapporten, og som lever op til oplysningskravene i direktivets artikel 19a, stk. 1, og som gennemføres i den nye § 99 a, stk. 2. Med hensyn til de indholdsmæssige krav indebærer dette, at en selvstændig rapport i form af fx en FN Global Compact Communication on Progress (COP), eller fx en Global Reporting Initiative (GRI) rapport, for hvert politikområde skal opfylde direktivets oplysningskrav, herunder med hensyn til rapportering om risici m.v. Hvis oplysningerne i rapporten ikke dækker de oplysninger, som kræves efter den nye § 99 a, stk. 2, skal virksomheden oplyse dette i ledelsesberetningen med angivelse af grundene hertil, jf. henvisningen til den nye § 99 a, stk. 3. § 99 a, stk. 8, 1. pkt., bemyndiger Erhvervsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af redegø- relsen for samfundsansvar i en supplerende beretning til årsrapporten og revisors pligter i forhold til de oplysninger, som offentliggøres heri. § 99 a, stk. 8, 2. pkt., bemyndiger Erhvervsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af redegø- relsen for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside, herunder regler om virksomhedens opdatering af oplys- ningerne på hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden. Med hjemmel i den gældende § 99 a, stk. 5, har Erhvervsstyrelsen udstedt bekendtgørelse nr. 761 af 20. juli 2009 om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 194 af 21. februar 2014. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om, hvordan den lovpligtige redegørelse, som virksomheden udarbejder ef- ter § 99 a, skal betegnes, så der ikke kan opstå tvivl om, at der er tale om den lovpligtige redegørelse i modsætning til eventuelle frivillige oplysninger om samfundsansvar, som virksomheden måtte vælge at offentliggøre udenfor den lovpligtige redegørelse. Den offentliggjorte lovpligtige redegørelse, jf. § 99 a, må ikke ændres efterfølgende, men virksomheden har mulig- hed for at offentliggøre en opdatering af oplysningerne i den lovpligtige redegørelse i løbet af det efterfølgende regnskabsår efter reglerne herom i bekendtgørelsen. Oplysningerne i opdateringen skal holdes tydeligt adskilt fra den lovpligtige redegørelse, fx under betegnelsen "frivillige supplerende oplysninger om samfundsansvar. " Hvis virksomheden vælger at placere den lovpligtige redegørelse, jf. § 99 a, på virksomhedens hjemmeside via en henvisning hertil i ledelsesberetningen, hindrer § 99 a og bekendtgørelsen ikke, at virksomheden også omtaler sit arbejde med samfundsansvar andre steder, fx ved at medtage et resumé af redegørelsen for samfundsansvar i ledelsesberetningen. Sådanne frivillige oplysninger om samfundsansvar må dog ikke fremstå på en sådan måde, at de kan forveksles med den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar efter § 99 a. Desuden er det en betingelse, at de frivillige oplysninger, som gives i ledelsesberetningen, opfylder lovens almindelige kvalitetskrav, herunder kravet om, at oplysningerne skal være retvisende. Hvis den lovpligtige redegørelse, jf. § 99 a, placeres i ledelsesberetningen, hindrer § 99 a og bekendtgørelsen heller ikke, at virksomheden også offentliggør frivillige oplysninger om samfundsansvar andre steder, fx på virksomhedens hjemmeside. § 99 a hindrer således ikke, at virksomheden fx offentliggør en rapport, som uddyber redegørelsen efter § 99 a. Ligesom i eksemplet ovenfor må sådanne frivillige oplysninger om samfundsansvar ikke fremstå på en sådan måde, at de kan forveksles med den lovpligtige redegørelse. Er indholdet af de frivillige oplysninger vildle- dende eller fejlagtige, kan dette efter omstændighederne indebære en overtrædelse af anden lovgivning.

I henhold til årsregnskabslovens § 135, stk. 5, skal revisor afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelses- beretningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Revisors udtalelse om

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 1237

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease