Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
ledelsesberetningen omfatter bl.a. ledelsens redegørelse for samfundsansvar i henhold til § 99 a. Det gælder uanset, om redegørelsen er placeret i ledelsesberetningen, eller redegørelsen er placeret i en supplerende beretning eller på virksomhedens hjemmeside via en henvisning hertil i ledelsesberetningen, da der er tale om en redegørelse, som hører til ledelsesberetningen. Revisors udtalelse skal bl.a. omfatte en beskrivelse af væsentlige fejl og mangler i ledelsesberetningen, som revisor måtte blive opmærksom på. Mangler kan bestå i, at der mangler en eller flere oplysninger, som lovgivningen kræver. Fejl kan bestå i, at de lovkrævede oplysninger ikke er opfyldt på korrekt vis. Konstateringen af eventuelle fejl og mangler sker på baggrund af en gennemlæsning af ledelsesberetningen. Det forudsættes, at revisor har kendskab til det regelgrundlag, der regulerer ledelsesberetningen. Revisor skal således kort beskrevet gennemlæse ledelsesberetningen og 1) sammenholde oplysningerne heri med oplysningerne i årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab, 2) sammenholde oplysningerne heri med den viden og de forhold, revisor er blevet bekendt med i forbindelse med sin revision af regnskabet, og 3) ud fra sin viden om regelgrundlaget tage stilling til, om der er fejl eller mangler i ledelsesberetningen. De nærmere regler herom findes i bekendtgørelse nr. 385 af 17. april 2013 om godkendte revisorers erklæringer. Reglerne er forklaret i erklæringsvejledningen, som kan ses på www.erst.dk. Der kan endvidere henvises til vejled- ningsmaterialet om redegørelsen for samfundsansvar, der kan findes på www.samfundsansvar.dk. Hvis redegørelsen for samfundsansvar efter § 99 a er placeret på virksomhedens hjemmeside eller i en supplerende beretning til årsrapporten via en henvisning hertil i ledelsesberetningen, har revisor — i tillæg til ovennævnte pligter — nogle særlige pligter, som fremgår af bekendtgørelsen om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside m.v. Hvis redegørelsen er placeret på virksomhedens hjemmeside, skal revisor således bl.a. påse, at ledelsesberetningen indeholder oplysning herom med angivelse af den URL-adresse, der skal benyttes for at komme direkte til redegø- relsen, at redegørelsen offentliggøres under den rette betegnelse, så den ikke kan forveksles med frivillige oplysnin- ger om samfundsansvar, og at det fremgår af redegørelsen, at den udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i virksomhedens årsrapport. Den foreslåede bemyndigelse i § 99 a, stk. 8, vil blive anvendt til at fastsætte regler om samme forhold som bemyn- digelsen i den gældende § 99 a, stk. 5. Med hjemmel heri har Erhvervsstyrelsen, som nævnt, udstedt bekendtgørel- sen om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhe- dens hjemmeside m.v. der er omtalt ovenfor. Virksomheder, som i dag udarbejder redegørelse for samfundsansvar efter den gældende § 99 a, men som fremover udarbejder redegørelsen efter den nye § 99 a, vil således blive mødt med de samme krav med hensyn til redegørel- sens placering og offentliggørelse som hidtil, og revisors opgaver i forbindelse med redegørelsen vil også være de samme som hidtil. Revisors opgaver ligger inden for direktivets rammer, jf. betragtning nr. 16 i præamblen til æn- dringsdirektivet. Der vil dog være den forskel for virksomheder, som i dag anvender undtagelsen i den gældende § 99 a, stk. 8, at det fremover ikke vil være tilstrækkeligt at henvise i ledelsesberetningen til fx Global Compacts hjemmeside, hvor virk- somhedens Global Compact rapport er offentliggjort. Hvis virksomheden anvender en tilsvarende undtagelse i den nye § 99 a, stk. 8, skal Global Compact rapporten i så fald også være offentligt tilgængelig på virksomhedens egen hjemmeside via en henvisning hertil i ledelsesberetningen, som omtalt i bemærkningerne til den nye § 99 a, stk. 9, nedenfor. Desuden skal rapporten opfylde direktivets oplysningskrav for hvert politikområde som omtalt i bemærk- ningerne til stk. 7. Det foreslås i den nye § 99 a, stk. 9, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, under hvilke betingelser en virksomhed kan oplyse om samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder, jf. det foreslåede stk. 7, ligesom efter den gældende § 99 a, stk. 9. Med hjemmel heri har Erhvervsstyrelsen udstedt
1238 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease