Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Efter den gældende § 99 a fastsætter Erhvervsstyrelsen nærmere regler om offentliggørelse af redegørelsen i en supplerende beretning til årsrapporten eller på virksomhedens hjemmeside og regler om revisors pligter i forhold til de oplysninger, som offentliggøres. Der er efter gældende ret ikke undtagelser i forhold til § 99 a for de erhvervsdrivende fonde, der skal følge reglerne for store virksomheder, og som benytter koncernregnskabsundtagelserne i årsregnskabslovens § 111, stk. 2 eller 3. Hvis en erhvervsdrivende fond benytter koncernregnskabsundtagelserne, kan fonden imidlertid i medfør af års- regnskabslovens § 7, stk. 5, 2. pkt., nøjes med at følge reglerne for små eller mellemstore virksomheder i sin års- rapport, hvis fonden opfylder betingelserne i § 7, stk. 2, nr. 1 eller nr. 2. Efter gældende ret kan en erhvervsdrivende fond, som benytter koncernregnskabsundtagelserne i årsregnskabslovens § 111, stk. 2 eller 3, derved isoleret set ligge under størrelsesgrænserne for store virksomheder, og derfor ikke være omfattet af § 99 a. Hvis en erhvervs- drivende fond derimod isoleret set ligger over størrelsesgrænserne for store virksomheder, er fonden efter gæl- dende ret omfattet af § 99 a, selvom fonden benytter koncernregnskabsundtagelserne i årsregnskabslovens § 111, stk. 2 eller 3, samtidig med, at fondens direkte dattervirksomhed også kan være omfattet af § 99 a, hvis dattervirk- somheden skal følge reglerne for store virksomheder.
Det foreslås at nyaffatte § 99 a.
Det foreslås i § 99 a, stk. 1, at store virksomheder i ledelsesberetningen skal medtage en bæredygtighedsrapporte- ring. I rapporteringen, der skal udgøre et særskilt afsnit, skal medtages oplysninger, der er nødvendige for at forstå virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksom- hedens udvikling, resultat og situation, jf. dog stk. 7 og 12. Virksomheden skal oplyse om den proces, den har gen- nemført for at identificere de oplysninger, som er medtaget i rapporteringen. Det foreslåede vil gennemføre regnskabsdirektivets artikel 19a som ændret ved bæredygtighedsdirektivets artikel 1, nr. 4. Virksomhedernes bæredygtighedsrapportering vil efter forslaget skulle udarbejdes efter gældende euro- pæiske standarder for bæredygtighedsrapportering, som fastsat af Kommissionen ved delegerede retsakter i med- før af artikel 29b i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer. Det foreslåede § 99 a, stk. 1, vil medføre, at virksomheden i ledelsesberetningen vil skulle medtage en bæredygtighedsrapporte- ring. I rapporteringen skal medtages oplysninger, der er nødvendige for at forstå virksomhedens indvirkning på bæ- redygtighedsspørgsmål, og hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomhedens udvikling, resultat og situa- tion. Dette betegnes som det dobbelte væsentlighedsperspektiv, som udspringer af det overordnede formål med bæredygtighedsrapporteringen. Det dobbelte væsentlighedsperspektiv finder også anvendelse efter de gældende regler. Det findes relevant at sikre, at de to væsentlighedsperspektiver forstås og anvendes korrekt. Det bliver derfor med den foreslåede ændring af bestemmelsen præciseret, at virksomheder skal tage hensyn til hvert væsentligheds- perspektiv i sig selv og fremlægge oplysninger, der er væsentlige ud fra enten et af perspektiverne eller begge per- spektiver. Bæredygtighedsrapporteringen vil efter § 99 a, stk. 1, skulle fremgå af et særskilt afsnit i ledelsesberetningen, som tydeligt skal kunne identificeres. Ved "et særskilt afsnit" forstås, at rapporteringen skal fremgå i en egen sektion. Dette kan fx være ved at markere sektionen med en overskrift, der er relevant for bæredygtighedsrapporteringen. Den foreslåede nyaffattelse af dette stykke vil betyde, at den hidtidige mulighed i årsregnskabsloven, hvorefter re- degørelsen for samfundsansvar har kunnet placeres i en supplerende beretning til årsrapporten eller i en særskilt rapport på virksomhedens hjemmeside, ikke længere vil kunne anvendes. Da bæredygtighedsrapporteringen skal indgå i ledelsesberetningen, vil den også være omfattet af de generelle krav til ledelsesberetningen i lovens § 11, stk. 1. Det vil medføre, at bæredygtighedsrapporteringen bliver omfattet af kravet om en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler, og at denne redegørelse skal være "afbalanceret". Det foreslåede krav i § 99 a, stk. 1, om, at bæredygtighedsrapporteringen vil skulle fremgå af et særskilt afsnit i ledelsesberetningen, er ikke til hinder for integreret rapportering, så længe det sker ved klare henvisninger til de konkrete afsnit, hvor oplysningerne fremgår. Det bemærkes, at standarderne for bæredygtighedsrapportering, jf. den foreslåede § 99 a, stk. 6, nærmere beskriver muligheden herfor.
1252 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease