EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Det vil endvidere følge af det foreslåede § 99 a, stk. 1, at virksomheden vil skulle oplyse om den proces, den har gennemført for at identificere de oplysninger, som er medtaget i rapporteringen. Det vil sige, at virksomheden vil skulle oplyse om den vurdering, som virksomheden har foretaget i forhold til hvilke oplysninger, der er væsentlige for at forstå dens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og de oplysninger, der er væsentlige for at forstå, hvor- dan bæredygtighedsspørgsmål påvirker dens udvikling, resultat og situation (det dobbelte væsentlighedsperspek- tiv).

Det foreslåede § 99 a, stk. 2, bestemmer, at oplysninger nævnt i stk. 1, 2. pkt. skal omfatte de rapporteringsområ- der, der er nævnt i nr. 1-8, jf. dog stk. 5.

Forslaget vil implementere regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 2, litra a-g, der opstiller en række overordnede rapporteringsområder, som skal fremgå af virksomhedens bæredygtighedsrapportering. De oplysninger, som kræ- ves efter det foreslåede § 99 a, stk. 2, skal afgives i overensstemmelse med de for virksomheden til enhver tid relevante standarder for bæredygtighedsrapportering, som fastsat af Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 29b i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer, jf. det foreslå- ede § 99 a, stk. 6. Det drejer sig blandt andet om oplysninger vedrørende virksomhedens forretningsmodel og for- retningsstrategi, som fremgår af forslaget til § 99 a, stk. 2, nr. 1.

Det foreslåede § 99 a, stk. 2, nr. 1, bestemmer, at oplysninger nævnt i stk. 1, 2. pkt. skal omfatte en kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og -strategi, herunder de i litra a-e nævnte forhold.

Det foreslåede rapporteringsområde i forslagets § 99 a, stk. 2, nr. 1, er nærmere kvalificeret i den foreslåede be- stemmelses stk. 2, nr. 1, litra a-e, som således præciserer indholdet af dette rapporteringsområde vedrørende virk- somhedens forretningsmodel og strategi. Det foreslås i § 99 a, stk. 2, nr. 1, litra a, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal omfatte en kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodels og -strategis modstandsdygtighed over for risici i forbindelse med bæredygtig- hedsspørgsmål.

Forslaget vil implementere regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra a, nr. i.

Det foreslås i § 99 a, stk. 2, nr. 1, litra b, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal omfatte en kort beskrivelse af virksomhedens muligheder vedrørende bæredygtighedsspørgsmål.

Forslaget vil implementere regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra a, nr. ii.

Det foreslås i § 99 a, stk. 2, nr. 1, litra c, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal omfatte en kort beskrivelse af virksomhedens planer, herunder gennemførelsestiltag og hertil hørende finansierings- og investeringsplaner for at sikre, at dens forretningsmodel og -strategi er forenelige med Parisaftalen inden for rammerne af De Forenede Na- tioners rammekonvention om klimaændringer vedtaget den 12. december 2015 og med målet om at opnå klima- neutralitet senest i 2050 som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet, og hvor det er relevant, virksomhedens eksponering for kul-, olie- og gasrelaterede aktivi- teter. .

Forslaget vil implementere regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra a, nr. iii.

Det foreslås i § 99 a, stk. 2, nr. 1, litra d, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal omfatte en kort beskrivelse af, hvordan virksomhedens forretningsmodel og -strategi tager hensyns til virksomhedens interessenters interesser og til virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål.

Forslaget vil implementere regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra a, nr. iv.

Det foreslås i § 99 a, stk. 2, nr. 1, litra e, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal omfatte en kort beskrivelse af, hvordan virksomhedens strategi er blevet gennemført med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 1253

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease