Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Forslaget vil implementere regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra a, nr. v.
Den foreslåede pligt for virksomheden til i bæredygtighedsrapporteringen nærmere at oplyse om virksomhedens forretningsmodel og -strategi i § 99 a, stk. 2, nr. 1, litra a-e, vil give interessenter indsigt i, hvordan bæredygtig- hedsspørgsmål kan påvirke virksomhedens forretningsmodel og -strategi, og hvordan virksomhedens aktiviteter kan påvirke bæredygtighedsspørgsmål. Det følger af det foreslåede § 99 a, stk. 2, nr. 2, at oplysningerne skal omfatte en beskrivelse af de tidsfæstede mål vedrørende bæredygtighed, som virksomheden har fastsat, herunder, hvor det er relevant, absolutte mål for reduk- tion af drivhusgasemission i hvert fald for 2030 og 2050, en beskrivelse af virksomhedens fremskridt med hensyn til at nå disse mål, og en tilkendegivelse af, hvorvidt virksomhedens mål vedrørende miljømæssige faktorer er base- ret på videnskabelig dokumentation.
Forslaget vil implementere regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra b.
Forslaget vil medføre, at hvis virksomheden har fastsat tidsfæstede mål vedrørende bæredygtighed, skal den oplyse om disse. For detaljer om de præcise krav til virksomhedens beskrivelse af sine absolutte mål for reduktion af driv- husgasemission samt mål vedrørende miljømæssige faktorer, henvises der til standarder for bæredygtighedsrappor- tering, som fastsat af Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 29b i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer. Det foreslås i § 99 a, stk. 2, nr. 3, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal omfatte en beskrivelse af den rolle, som virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6, spiller med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål, og en beskrivelse af dens ekspertise og færdigheder med henblik på at varetage denne rolle eller den mulighed, den har for at anvende bistand på dette område.
Forslaget vil implementere regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra c.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2, nr. 4, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal omfatte en beskrivelse af virksomhe- dens politikker vedrørende bæredygtighedsspørgsmål.
Forslaget vil implementere regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra d.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2, nr. 5, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal omfatte oplysninger om, hvorvidt der foreligger incitamentsordninger tilknyttet bæredygtighedsspørgsmål, som tilbydes medlemmer af virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6.
Forslaget vil implementere regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra e.
Det foreslåede § 99 a, stk. 2, nr. 5, vil medføre, at oplysninger om eksistensen af incitamentsordninger tilknyttet bæredygtighedsspørgsmål skal medtages. Det kunne fx være bonusordninger, aktiebaseret vederlæggelse eller an- det vederlag som er knyttet op på bæredygtighedsspørgsmål. Det foreslås i § 99 a, stk. 2, nr. 6, litra a, at oplysningerne i stk. 1 skal omfatte en beskrivelse af due diligence- procedurer, der er gennemført af virksomheden med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål, og hvor det er relevant i tråd med anden lovgivning, som stiller krav til virksomheder om at gennemføre en due diligence-procedure.
Forslaget vil implementere regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra f, nr. i.
Det foreslåede § 99 a, stk. 2, nr. 6, litra a, vil medføre, at hvis virksomheden har gennemført due diligence-proce- durer, skal den oplyse om disse.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2, nr. 6, litra b, at oplysningerne i stk. 1 skal omfatte en beskrivelse af de væsentligste aktuelle eller potentielle negative indvirkninger vedrørende virksomhedens egne aktiviteter og dens værdikæde,
1254 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease