Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Efter det foreslåede § 99 a, stk. 7, 3. pkt., vil der, for at dattervirksomheden i medfør af det foreslåede stk. 8 vil kunne anvende undtagelsen i stk. 7, skulle være sket offentliggørelse af modervirksomhedens konsoliderede ledel- sesberetning senest samtidig med, at dattervirksomheden indsender sin ledelsesberetning. Modervirksomhedens konsoliderede ledelsesberetning skal være udarbejdet i overensstemmelse med § 128, og op- lysninger efter stk. 1-6 for dattervirksomhedens dattervirksomheder vil tillige skulle medtages i den konsoliderede ledelsesberetning. Det foreslåede stk. 7 vil blive suppleret af det foreslåede § 99 a, stk. 8, hvoraf betingelserne for at anvende undtagelsen i stk. 7 vil følge. Det foreslås i § 99 a, stk. 8, nr. 1, at anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 7, 1. pkt., vil dattervirksom- hedens ledelsesberetning skulle indeholde oplysning om navn og hjemsted på den modervirksomhed, der rapporte- rer oplysninger på koncernniveau i overensstemmelse med stk. 1-6, eller på en måde, der er vurderet at være lige- værdig med standarderne for bæredygtighedsrapportering som fastsat i overensstemmelse med de i stk. 6 nævnte standarder.
Forslaget vil implementere regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 9, 2. afsnit, litra a, nr. i.
Det foreslås i § 99 a, stk. 8, nr. 2, at anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 7, 1. pkt., vil dattervirksom- hedens ledelsesberetning skulle indeholde oplysning om URL-adresse til modervirksomhedens konsoliderede ledel- sesberetning, jf. stk. 7, 1. pkt., eller i givet fald til dens konsoliderede bæredygtighedsrapportering, samt til erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. § 135 c eller til erklæring om bæredygtighedsrapportering jf. § 99 a, stk. 9, nr. 2.
Forslaget vil implementere regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 9, 2. afsnit, litra a, nr. ii.
Det foreslås i § 99 a, stk. 8, nr. 3, at anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 7, 1. pkt., vil dattervirksom- hedens ledelsesberetning skulle indeholde oplysning om, at dattervirksomheden er undtaget fra bestemmelserne i stk. 1-6.
Forslaget vil implementere regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 9, 2. afsnit, litra a, nr. iii.
Det foreslåede vil medføre, at såfremt oplysninger for dattervirksomheden medtages i modervirksomhedens konso- liderede bæredygtighedsrapportering, vil dattervirksomheden tillige kunne undtages fra pligten til at rapportere ef- ter taksonomiforordningens artikel 8 ved at henvise til modervirksomhedens bæredygtighedsrapportering, der in- deholder disse oplysninger. Det foreslås i § 99 a, stk. 9, nr. 1, at anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 7, og er dattervirksomhe- dens modervirksomhed hjemmehørende i et land uden for EU/EØS, skal dattervirksomhedens ledelsesberetning in- deholde oplysninger som nævnt i stk. 8, nr. 1-3.
Forslaget vil implementere regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 9, 2. afsnit, litra a.
Det foreslås i § 99 a, stk. 9, nr. 2, at anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 7, og er dattervirksomhe- dens modervirksomhed hjemmehørende i et land uden for EU/EØS, skal dattervirksomheden sammen med sin egen årsrapport indsende modervirksomhedens konsoliderede bæredygtighedsrapportering og erklæring om bæredyg- tighedsrapporteringen i overensstemmelse med § 138 til Erhvervsstyrelsen.
Forslaget vil implementere regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 9, 2. afsnit, litra b.
Det foreslås i § 99 a, stk. 9, nr. 3, at de oplysninger, der fremlægges i henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer vedrørende aktiviteter udført af dattervirksomheden, herunder dens dattervirksomheder, skal være indeholdt i dattervirksomhedens ledel- sesberetning, eller være indeholdt i modervirksomhedens konsoliderede bæredygtighedsrapportering.
1258 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease