Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Forslaget vil implementere regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 9, 2. afsnit, litra c.
Det foreslåede i § 99 a, stk. 9, vil skulle ses i sammenhæng med det foreslåede § 99 a, stk. 7 og 8. Det foreslåede stk. 9 vil regulere de tilfælde, hvor bæredygtighedsrapporteringen udarbejdes af en modervirksomhed, som er etab- leret i et tredjeland. I disse tilfælde vil modervirksomhedens konsoliderede bæredygtighedsrapportering også skulle indeholde oplysninger om den dattervirksomhed, der efter den foreslåede bestemmelse i § 99 a, stk. 7, 2. pkt., er undtaget fra selv at udarbejde en bæredygtighedsrapport. Ligesom det er tilfældet med det foreslåede § 99 a, stk. 7, vil den danske dattervirksomhed også være forpligtet til at afgive de i det foreslåede § 99 a, stk. 8, nævnte oplys- ninger. Det foreslåede krav i stk. 9, nr. 3, om at medtage de oplysninger, der fremlægges i henhold til artikel 8 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 med senere ændringer, vil gælde for de virksomheder, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 med senere ændringer. Anvendelsesområ- det for artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 med senere ændringer vil ikke blive udvidet med den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås i § 99 a, stk. 10, at for virksomheder, som udarbejder konsolideret bæredygtighedsrapportering, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne efter stk. 1-6 gives for koncernen som helhed, jf. dog § 128, stk. 4.
Forslaget vil implementere artikel 29a, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer, hvoraf det følger, at en modervirksomhed, der opfylder kravene i artikel 29a, stk. 1-5, anses for at have opfyldt kravene i artikel 19a. Det foreslåede § 99 a, stk. 10, vil medføre, at en modervirksomhed vil kunne undlade at udarbejde en bæredygtig- hedsrapportering for modervirksomheden isoleret set og i stedet nøjes med at give rapporteringen for koncernen som helhed. Det foreslås i § 99 a, stk. 11, at en dattervirksomhed, hvis modervirksomhed har hjemsted uden for EU/EØS, er, jf. stk. 7, 2. pkt., indtil den 6. januar 2030 undtaget fra pligten i stk. 1, hvis dattervirksomheden og dens dattervirk- somheder er omfattet af en konsolideret bæredygtighedsrapportering, som er udarbejdet af en anden dattervirk- somhed inden for EU/EØS, og som opfylder betingelserne i 3. pkt. En bæredygtighedsrapportering efter 1. pkt. kan indeholde oplysninger efter artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og skal da omfatte de aktiviteter, der udføres af alle modervirksomhedens dattervirksomheder inden for EU/EØS, som er omfattet af forordningen. Det foreslås i § 99 a, stk. 11, nr. 1, at en bæredygtighedsrapportering efter 1. pkt. skal omfatte alle modervirksom- hedens dattervirksomheder i EU/EØS, der har pligt til at udarbejde en bæredygtighedsrapportering efter stk. 1-6 eller tilsvarende national regulering i det pågældende EU-/EØS-land.
Det foreslås i § 99 a, stk. 11, nr. 2, at en bæredygtighedsrapportering efter 1. pkt. skal være udarbejdet i overens- stemmelse med stk. 1-6, jf. stk. 10, eller tilsvarende national regulering i det pågældende EU-/EØS-land.
Det foreslås i § 99 a, stk. 11, nr. 3, at en bæredygtighedsrapportering efter 1. pkt. skal være udarbejdet af en anden koncernforbundet dattervirksomhed inden for EU/EØS, som er den af modervirksomhedens dattervirksomheder in- den for EU/EØS, der i mindst et af de foregående fem regnskabsår på et konsolideret grundlag havde den største omsætning inden for EU/EØS.
Det foreslås i § 99 a, stk. 11, nr. 4, at en bæredygtighedsrapportering efter 1. pkt. skal offentliggøres i overens- stemmelse med § 138 eller tilsvarende national regulering i det pågældende EU-/EØS-land.
Det foreslåede stk. 11 vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 1, nr. 16, der indsætter artikel 48i i regn- skabsdirektivet. Artikel 48i indeholder en overgangsbestemmelse gældende indtil den 6. januar 2030 for dattervirk- somheder, hvis modervirksomhed har hjemsted uden for EU/EØS, med hensyn til bæredygtighedsrapportering efter den foreslåede § 99 a.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 1259
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease