Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
modervirksomheder i en koncern, jf. regnskabsdirektivets artikel 3, stk. 7, som på balancetidspunktet havde et gen- nemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret på 500 eller mindre.
Bestemmelsen fastsætter, at de regler som følger af stk. 1- 3, skal finde tilsvarende anvendelse for modervirksom- heder, som aflægger koncernregnskab.
I det foreslåede er det præciseret, at opgørelsen af heltidsbeskæftigede ikke foretages på virksomhedsniveau, men ved en samlet opgørelse af heltidsbeskæftigede for modervirksomheden samt dennes dattervirksomheder. Idet op- gørelsen skal medtage heltidsbeskæftigede i koncernen som helhed, betyder det også, at koncernvirksomheder, der udeholdes af konsolideringen efter årsregnskabslovens § 114, vil skulle inkluderes i opgørelsen af koncernens antal heltidsbeskæftigede. Det foreslåede § 99 b, stk. 4 vil medføre en toårig udskydelse af tidspunktet for, hvornår modervirksomheder, som aflægger koncernregnskab, vil blive omfattet af kravene i årsregnskabslovens § 99, stk. 2, og § 99 a. Modervirk- somheder vil uanset virkningstidspunktets udskydelse, for regnskabsår, der begynder før den 1. januar 2028, kunne vælge at udarbejde deres bæredygtighedsrapportering efter § 99 a. Det foreslås i stk. 5, at for virksomheder, der er omfattet af stk. 1, som før den 31. december 2025 har valgt en eller flere revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere, jf. § 149 a, stk. 1, i selskabsloven, § 11, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller § 75 a, 1. og 2. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, kræver afregistrering af revisoren eller den uafhængige erklæringsudbyder ikke særskilt vedtagelse. Det foreslåede skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 1, som udskyder tidspunktet for, hvornår store virk- somheder i regnskabsklasse C samt store børsnoterede virksomheder, der har mindre en 500 heltidsbeskæftigede, vil blive omfattet af kravene i årsregnskabslovens § 99 a. Det foreslåede stk. 1 indebærer, at virksomheder, som efter gældende regler er forpligtet til at udarbejde en bæredygtighedsrapportering for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere, vil få udskudt denne forpligtelse med to år. De omfattede virksomheder vil dermed først skulle rapportere om bæredygtighed for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere. Som konsekvens af udskydelsen af tidspunktet for rapporteringspligtens indtræden, udskydes tilsvarende virksom- hedernes pligt til at vælge en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder til at afgive erklæring om bæredygtigheds- rapporteringen, idet denne forpligtelse er direkte betinget af tidspunktet for virksomhedens udarbejdelse af bære- dygtighedsrapporteringen, jf. § 99 a. Det foreslåede stk. 5 vil medføre, at såfremt en stor virksomhed i regnskabsklasse C, som før den 31. december 2025, har valgt eller udpeget en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder, jf. selskabslovens § 149 a, stk. 1, § 11, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller § 75 a, 1. og 2. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, vil udskydelsen af rapporteringspligten, jf. det foreslåede stk. 1, kunne danne grundlag for afregistrering af den pågældende revisor eller erklæringsudbyder i Erhvervsstyrelsens it-system. Efter det foreslåede vil det således ikke være nødvendigt, at virksomhedens kompetente godkendelsesorgan, ek- sempelvis generalforsamlingen i et kapitalselskab, træffer særskilt beslutning om afsættelse af den revisor eller uaf- hængige erklæringsudbyder, der er valgt eller udpeget til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. årsregnskabslovens § 135 c, idet virksomheden som følge af udskydelsen ikke længere vil være omfattet af rappor- teringspligten for regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2025. Det foreslås i stk. 6, at ved afregistrering efter bestemmelsens stk. 5 finder § 149 a, stk. 2 og 3, i selskabsloven, § 11, stk. 2, og § 19 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og § 75 a, 3 pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, ikke anvendelse.
Det foreslåede stk. 6 vil medføre, at ved afregistrering, jf. stk. 5, vil virksomheden ikke skulle vedlægge en fyldest- gørende forklaring på årsagen til, hvorfor den valgte revisor eller den uafhængige erklæringsudbyder afregistreres
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 1311
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease