Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
inden hvervets udløb. Tilsvarende vil revisoren eller den uafhængige erklæringsudbyder, hvis fratrædelsen sker før hvervets udløb, ikke skulle vedlægge en fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets ophør, når dette meddeles til Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås i stk. 7, at afregistrering efter stk. 5 ikke kan foretages efter førstkommende ordinære generalforsam- ling eller tilsvarende godkendelsesorgan, som er afholdt efter den 31. december 2025.
Det foreslåede stk. 7 vil medføre, at de omfattede virksomheder vil kunne afregistrere revisor eller den uafhængige erklæringsudbyder i henhold til stk. 5, frem til afholdelsen af førstkommende generalforsamling eller tilsvarende godkendelsesorgan, som afholdes efter den 31. december 2025, hvilket er datoen for lovforslagets ikrafttræden, jf. lovforslagets § 5. Overgangsordningen i stk. 5-7, vil give store virksomheder mulighed for at kunne afregistrere en revisor eller uaf- hængig erklæringsudbyder uden særskilt beslutning fra det kompetente godkendelsesorgan, idet det oprindelige lovgrundlag for valget er bortfaldet som følge af udskydelsen af rapporteringspligten. Det bemærkes, at overgangsordningen alene finder anvendelse i en afgrænset periode, fra lovens ikrafttræden og frem til afholdelsen af virksomhedens førstkommende ordinære generalforsamling eller tilsvarende godkendelses- organ. Såfremt en omfattet virksomheds regnskabsår følger kalenderåret, vil den ordinære generalforsamling typisk skulle finde sted i første halvår af 2026, da årsrapporten skal godkendes i perioden efter regnskabsårets udløb den 31. de- cember 2025, og før fristens udløb for årsrapportens indberetning til Erhvervsstyrelsen den 30. juni 2026. Er afregistreringen efter stk. 5 ikke sket forud for denne ordinære generalforsamling, vil afsættelse af revisor eller den uafhængige erklæringsudbyder herefter skulle ske efter de almindelige regler i selskabsloven, lov om visse er- hvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde. Det vil sige, at det skal ske ved særskilt beslutning på generalforsamlingen og med vedlæggelse af en fyldestgørende forklaring i forbindelse med registreringen i Er- hvervsstyrelsens it-system, såfremt hvervet bringes til ophør inden udløb. Med de foreslåede ændringer af de enslydende bestemmelser foretages en sproglig korrektion, der tager højde for de situationer, hvor der ikke afholdes generalforsamling som følge af virksomhedens karakter, men i stedet et lig- nende møde i et tilsvarende godkendelsesorgan. For at ensrette med lovens ikrafttræden den 31. december 2025 foretages derudover en korrektion af den periode, hvor en ordinær generalforsamling eller lignende møde i et tilsvarende godkendelsesorgan kan afholdes, og hvoref- ter afregistrering efter de lempeligere regler ikke længere kan foretages. Gældende bestemmelse § 99 c. Store virksomheder med aktivitet inden for efterforskning, prospektering, opdagelse, udvikling og udvinding af mineral-, olie- og naturgasforekomster m.v. eller skovning af primærskove, skal supplere ledelsesberetningen med en beretning om betalinger til myndigheder, jf. dog stk. 4. Med myndigheder forstås i denne forbindelse enhver national, regional eller lokal myndighed i Danmark eller i udlandet, herunder en tjenestegren, et organ eller en virk- somhed, der er kontrolleret af den pågældende myndighed på samme måde, som en dattervirksomhed er kontrolle- ret af en modervirksomhed. Stk. 2. Beretningen skal indeholde følgende oplysninger vedrørende betalinger, som er foretaget i regnskabs- året, jf. dog stk. 4, 6 og 7: 1) De samlede betalinger foretaget til hver myndighed. 2) De samlede beløb pr. type af betaling til hver myndighed vedrørende a) produktionsrettigheder, b) skatter og afgifter på virksomhedens indtægt, produktion eller overskud, bortset fra skatter og afgifter på forbrug,
c) royalties, d) udbytte,
1312 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease