EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Forslagets § 99 c, stk. 7, fastslår, at en virksomhed, der ikke selv er modervirksomhed, og som efter stk. 1 som udgangspunkt skulle have udarbejdet en beretning om betaling til myndigheder, men hvor oplysningerne er dækket af en beretning i modervirksomhedens koncernregnskab, kan undlade selv at udarbejde en beretning om betaling til myndigheder.

Forholdene for en underliggende koncern, der indgår i en højere liggende koncern, er reguleret i den foreslåede § 128 a, stk. 4.

Den foreslåede bemyndigelse i § 99 c, stk. 8, til Erhvervsstyrelsen til at fastsætte regler om fritagelse for kravene i stk. 1-7, er indsat på baggrund af artikel 46 om ækvivalenskriterier i det nye regnskabsdirektiv. Det fremgår således af artikel 46, stk. 1, at virksomheder, herunder modervirksomheder, der har pligt til at udarbejde en beretning om betaling til myndigheder efter reglerne i direktivets kapitel 10, under visse betingelser kan fritages for at udarbejde beretningen. Fritagelsen forudsætter, at virksomheden udarbejder og offentliggør en beretning, der opfylder et tred- jelands indberetningskrav, som vurderes at svare til kravene i direktivets kapitel 10. Fritagelsen omfatter dog ikke forpligtelsen til at offentliggøre den pågældende beretning.

Kommissionen er i artikel 46, stk. 2, tillagt beføjelse til at fastsætte de kriterier, der skal anvendes ved vurderingen af, om tredjelandes indberetningskrav svarer til kravene i direktivets kapitel 10.

Efter artikel 46, stk. 3, skal kriterierne omfatte: i. målvirksomhederne

ii. betalingernes målmodtagere iii. de registrerede betalinger

iv. henføringen af de registrerede betalinger v. fordelingen af de registrerede betalinger vi. forhold, der udløser indbetaling på et konsolideret grundlag vii. indberetningsmiddel viii. indberetningernes hyppighed, og ix. foranstaltninger til bekæmpelse af unddragelse

Kriterierne skal begrænses til kriterier, der letter en direkte sammenligning mellem tredjelande. Kommissionen har endnu ikke udnyttet bemyndigelsen til at fastsætte kriterierne, jf. ovenstående.

Den foreslåede bemyndigelse giver således Erhvervsstyrelsen mulighed for at udstede en bekendtgørelse, der ud- mønter de af Kommissionen fastsatte kriterier, jf. artikel 46, stk. 2.

Det foreslås i § 99 c, stk. 9, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af beretningen om betalinger til myndigheder i en supplerende beretning til årsrapporten eller på virksomhedens hjem- meside og om revisors pligter i forbindelse hermed, ligesom efter den foreslåede § 99 a, stk. 8, vedrørende redegø- relse om samfundsansvar. § 99 c, stk. 9, 1. pkt., bemyndiger Erhvervsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af beret- ningen om betalinger til myndigheder i en supplerende beretning til årsrapporten og revisors pligter i forhold til de oplysninger, som offentliggøres heri. § 99 c, stk. 9, 2. pkt., bemyndiger Erhvervsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af beret- ningen om betalinger til myndigheder på virksomhedens hjemmeside, herunder regler om virksomhedens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjem- mesiden. I bekendtgørelsen vil det bl.a. blive fastsat, at den offentliggjorte lovpligtige beretning, jf. § 99 c, ikke må ændres efterfølgende, men virksomheden vil få mulighed for at offentliggøre en opdatering af oplysningerne i den lovpligtige beretning i løbet af det efterfølgende regnskabsår. Oplysningerne i opdateringen skal holdes tydeligt adskilt fra den lovpligtige beretning, fx under betegnelsen "frivillige supplerende oplysninger om betalinger til myndigheder.".

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 1317

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease