Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
udviklingen i virksomheden og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiviteter og økonomiske for- hold samt årets resultat. Dette gælder også for virksomhedens og en eventuel koncerns finansielle stilling og for beskrivelsen af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som de står overfor. Endvidere vil det med lovforslaget fremover være et krav, at navn og funktion i forhold til virksomheden for de enkelte medlemmer af de ansvarlige ledelsesorganer, anføres. Med funktion i forhold til virksomheden menes de enkelte medlemmers titel, såsom bestyrelsesformand eller administrerende direktør. Det har hidtil været et krav, at det af årsrapporten tydeligt skal fremgå, hvem der har udarbejdet, revideret, godkendt og bekræftet årsrapporten, idet de pågældendes navne og funktioner skal være tydeligt angivet i årsrapporter, jf. indsendelsesbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1331 af 14. december 2004. Med forslaget vil dette krav om navn og funktion i forhold til virksomheden fremover fremgå direkte af loven, for så vidt angår børsnoterede virksomheder. Regnskabsklasse D omfatter udover børsnoterede virksomheder også statslige aktieselskaber. Den foreslåede æn- dring af § 102, stk. 3, vil også gælde for de statslige aktieselskaber, hvilket skyldes, at det generelt i årsregnskabs- loven er således, at de statslige aktieselskaber i forhold til oplysningsforpligtelser sidestilles med børsnoterede virk- somheder og skal følge samme høje krav til udarbejdelse af årsrapporter, medmindre særlige omstændigheder taler herfor, hvilket ikke er tilfældet. Det følger af gennemsigtighedsdirektivets artikel 8, stk. 1, litra b, at direktivets artikel 4 ikke finder anvendelse for så vidt angår virksomheder, der kun udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis pålydende værdi pr. enhed er på mindst 50.000 euro eller, når der er tale om gældsinstrumenter i en anden valuta end euro, hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 euro.
Med forslaget til § 102, stk. 4, undtages disse virksomheder derfor fra pligten i stk. 3.
Det følger af gennemsigtighedsdirektivets artikel 4, stk. 3, at det reviderede årsregnskab skal omfatte et koncern- regnskab udarbejdet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002 (IFRS-forordningen) samt et årsregn- skab for modervirksomheden aflagt efter national lovgivning. I årsregnskabsloven er IFRS-forordningens artikel 5 gennemført således, at modervirksomheder kan vælge at af- lægge deres årsregnskab efter national lovgivning indtil 2009, hvorefter modervirksomheder skal aflægge årsregn- skabet efter IFRS, jf. overgangsbestemmelsen i § 2 i ændringsloven lov nr. 99 af 18. februar 2004.
Tilsvarende gælder for børsnoterede virksomheder, der ikke udarbejder koncernregnskab som følge af, at de ikke har nogen datterselskaber.
Da det således følger af årsregnskabsloven, at modervirksomhedens årsregnskab frivilligt kan udarbejdes efter IFRS indtil 2009, hvorefter der er krav herom, er dette ligeledes i overensstemmelse med gennemsigtighedsdirektivets artikel 4, stk. 3.
Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 § 102, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Når et årsregnskab og et eventuelt koncernregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen m.v. i årsrapporten, jf. § 135, stk. 1 og 5.«
I § 102, stk. 1, 1. pkt., udgår », jf. stk. 3«.
I § 102, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 79-101« til: »§§ 79-95, § 96, stk. 1 og 2, §§ 97-101«, og i 4.-6. pkt. ændres »§§ 79-101« fire steder til: »§§ 79-95, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101«.
§ 102, stk. 3 og 4, ophæves.
1330 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease