EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Lovbemærkninger De foreslåede ændringer i § 102, stk. 1, 2. pkt., er en konsekvens af de foreslåede ændringer til § 135, stk. 1 og 5. Der henvises til bemærkningerne hertil.

De foreslåede ændringer til § 102, stk. 1, 3.-6. pkt., i forslagets § 1, nr. 31, er en konsekvens af de foreslåede ændringer af § 96.

Den foreslåede ændring af § 96, stk. 2, indeholder en udvidelse af det gældende specifikationskrav vedrørende ho- norar til revisor. Bestemmelsen omfatter store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder omfattet af regn- skabsklasse D. Forslaget indeholder desuden i § 96, stk. 3, en undtagelse, hvorefter virksomheden kan undlade oplysning om ho- norar til revisor i sit eget årsregnskab, hvis den indgår i et koncernregnskab, hvori der gives oplysning om honorar til revisor for koncernen som helhed. Det er her en betingelse, at modervirksomheden henhører under lovgivningen i EU/EØS. På grund af den særlige offentlige interesse virksomheder i regnskabsklasse D har, foreslås det, at undtagelsen i § 96, stk. 3, ikke omfatter virksomheder i regnskabsklasse D. Dette er også i overensstemmelse med den sædvanlige praksis for regulering i årsregnskabsloven og direktiverne, hvorefter disse virksomheder altid skal leve op til den »højeste standard« af regnskabskrav. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse D skal således altid give oplysnin- ger om honorar til revisor efter lovens § 96, stk. 2, uanset om virksomheden indgår i et koncernregnskab, hvori oplysningen gives for koncernen som helhed. Den foreslåede ophævelse af § 102, stk. 3 og 4 er en konsekvens af ændringen af § 9, hvor det bl.a. foreslås, at § 102, stk. 3 og 4, indsættes i § 9, stk. 2 og 3, i sammenhæng med de øvrige bestemmelser vedrørende ledelsespå- tegningen. Som en konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen i § 102, stk. 1, 1. pkt., til stk. 3 udgår.

Ændret ved lov nr. 516 af 12. juni 2009 I § 102 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Statslige aktieselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS- land, skal følge reglerne for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU- /EØS-land, hvor disse regler afviger fra denne lovs regler for statslige aktieselskaber.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Lovbemærkninger Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i årsregnskabslovens § 102, stk. 2, der fastslår, at statslige aktiesel- skaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, skal følge reglerne for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et sådant marked. I disse tilfælde har de nævnte regler forrang over reglerne for statslige aktieselskaber.

Dette princip er også gældende i dag. For at undgå, at der kan opstå tvivl herom, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse herom i loven.

De nævnte regler gælder for alle statslige aktieselskaber, herunder også datterselskaber af statslige aktieselskaber, hvor datterselskabet har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land.

Den nuværende bestemmelse i § 102, stk. 2, videreføres uændret som stk. 3.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 1331

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease