Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Det følger af bestemmelsens stk. 3, at virksomheder, der pr. balancedagen har en ligelig fordeling af mænd og kvin- der i det øverste ledelsesorgan eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1, angive dette. Det følger af bestemmelsens stk. 4, at virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksom- heden, er undtaget fra pligten ti at opstille måltal, som følge af at de i det seneste regnskaber har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 angive dette. Det følger af bestemmelsens stk. 5, at i tilknytning til oversigten efter stk. 1 skal virksomheden oplyse om 1) status for opfyldelsen af måltallet efter stk. 2, nr. 1, 2) de væsentligste handlinger foretaget i regnskabsåret for at opfylde måltallet og 3) hvis det er relevant, årsagen til, at måltallet ikke er opfyldt. Det følger af bestemmelsens stk. 6, at virksomheder, der skal oplyse måltal efter stk. 2, nr. 2, i tilknytning til over- sigten efter stk. 1 redegøre for virksomhedens politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virk- somhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder 1) det væsentligste indhold af politikken, 2) de væsentligste handlin- ger, som virksomheden har foretaget i regnskabsåret for at nå måltallet, og for at omsætte sin politik til handling, og 3) status for opfyldelsen af måltallet og, hvis det er relevant, årsagen til, at måltallet ikke er opfyldt. Det følger af bestemmelsens stk. 7, at første gang virksomheden skal give oplysninger efter stk. 1, skal virksomhe- den alene medtage oplysninger for det pågældende regnskabsår i oversigten efter stk. 1. I de efterfølgende regn- skabsår skal virksomheden supplere oversigten med oplysninger for tidligere regnskabsår, hvor virksomheden har medtaget oplysningerne efter stk. 1.
Pligten til at opstille måltal er ikke reguleret i årsregnskabsloven, men følger af de gældende regler i selskabsloven, lov om finansiel virksomhed, årsregnskabsloven og en række andre finansielle love.
Det foreslås, at det efter § 107 e indsættes en ny bestemmelse som § 107 f om afrapportering om kønsbalance for aktieselskaber, der bliver omfattet af de foreslåede bestemmelser om kønsbalance, jf. lovforslagets § 2.
Det foreslås i stk. 1, at et aktieselskab, der er omfattet af kønsbalanceloven, i ledelsesberetningen, skal oplyse om de i nr. 1-3 listede forhold pr. balancedagen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at selskabet i sin ledelsesberetning skal redegøre for den aktuelle kønsfor- deling.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, skal et aktieselskab oplyse om det samlede antal medlemmer i det øverste ledel- sesorgan eksklusiv medarbejdervalgte medlemmer, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det øverste ledelsesorgan forpligtes til årligt at oplyse i ledelsesberet- ningen, hvor stor en andel det underrepræsenterede køn udgør blandt medlemmerne i det øverste ledelsesorgan, ligesom det samlede antal medlemmer i det øverste ledelsesorgan, samtidig skal angives, opgørelsen vil ikke skulle omfatte medarbejdervalgte medlemmer. Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, skal et aktieselskab, der har medarbejdervalgte medlemmer, oplyse om det samlede antal medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, og hvor stor en andel i procent det underrepræ- senterede køn udgør heraf. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at aktieselskaber, der har etableret en ordning med medarbejderrepræ- sentation, skal oplyse om, hvor stor en andel det underrepræsenterede køn udgør blandt medarbejdervalgte med- lemmer i det øverste ledelsesorgan, ligesom det samlede antal medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledel- sesorgan samtidig skal angives.
1366 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease