EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, skal et aktieselskab oplyse om det samlede antal personer i aktieselskabets direk- tion, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det øverste ledelsesorgan forpligtes til at oplyse i ledelsesberetningen, hvor stor en andel det underrepræsenterede køn udgør blandt medlemmer af direktion, ligesom det samlede antal medlemmer i direktion samtidig skal angives.

Ved direktionen forstås de personer der registreres som medlem af aktieselskabets direktion efter selskabslovens § 10, stk. 1, jf. den forslåede definition i lovforslagets § 3, nr. 5.

Det foreslåede stk. 1 vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 7, stk. 1., pkt. 1.

Det foreslås i stk. 2, at aktieselskaber, der efter kønsbalanceloven er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer, skal ud over oplysningerne efter stk. 1 oplyse om måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer, herunder års- tallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at aktieselskabet skal oplyse måltal i procent for andelen af det underre- præsenterede køn på selskabet øvrige ledelsesniveauer, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt.

Det foreslåede stk. 2 vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 7, stk. 1, 1. pkt., og artikel 13, stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at et aktieselskab, der pr. balancedagen har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på selskabets øvrige ledelsesniveauer, i tilknytning til oplysningerne efter stk. 1 skal angive dette.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at et aktieselskab, der pr. balancedatoen har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på selskabet øvrige ledelsesniveauer og derfor er undtaget fra pligten til at opstille måltal, vil skulle angive dette i tilknytning til oplysningerne efter det foreslåede stk. 1. Ved en ligelig kønsfordeling forstås en andel af det underrepræsenterede køn, der udgør mindst 40 pct. af posterne på ledelsesniveauet, jf. den foreslåede definition i lovforslagets § 3, nr. 1. Det følger desuden af den foreslåede definition, at antallet af poster som ledelsesmedlem, der betragtes som nødvendige for at nå målet om ligelig køns- fordeling, er det antal, der er tættest på at udgøre 40 pct., men som ikke overstiger 49 pct., jf. bilag 1 til denne lov. Når et selskab har opnået en kønsfordeling, hvor intet af de to køn er repræsenteret med under 40 pct., har den i lovforslagets forstand en ligelig kønsfordeling og har derfor ikke længere pligt til at opstille måltal eller udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på øvrige ledelsesniveauer eller fastsætte en proces eller justere selskabets eksisterende proces for udvælgelse af kandidater til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan, jf. kapital 3. I tilfælde af at kønsfordelingen i et selskab efterfølgende ændrer sig for enten det øverste ledelsesorgan eller de øvrige ledelsesniveauer, så der ikke længere er en ligelig fordeling, vil selskabet igen blive omfattet af pligten til at fastsætte en proces eller justere selskabets eksisterende proces for udvælgelse af kandidater til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan og/eller til at udarbejde en politik og et måltal for de øvrige ledelsesniveauer. Når et sel- skab konstaterer, at der ikke længere er en ligelig fordeling, vil selskabet hurtigst muligt skulle sørge for at opstille et måltal og udarbejde en politik for øvrige ledelsesniveauer, og, hvis relevant, fastsætte en proces eller justere selskabets eksisterende proces for udvælgelse af kandidater til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan.

Det foreslåede stk. 3 vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 7, stk. 1., 1. pkt., og artikel 13, stk. 1.

Efter det foreslåede stk. 4 skal et aktieselskab i tilknytning til oplysningerne efter stk. 1 oplyse om de i nr. 1-3 opli- stede forhold.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 1367

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease