EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

På grund af undtagelserne for små koncerner er reglerne for koncernregnskaber indrettet på mellemstore og store koncerner. Det ville dog være uhensigtsmæssigt, hvis en lille koncern, alene på baggrund af et frivilligt udarbejdet koncernregnskab, blev omfattet af de mere byrdefulde regler i regnskabsklasse C. Derfor tillader forslagets stk. 4, 2. pkt., at de frivillige koncernregnskaber for små koncerner kan udarbejdes efter reglerne i regnskabsklasse B.

Dog kræves det, at kapitalandele i associerede virksomheder skal indregnes efter indre værdis metode, som beskre- vet i § 43 a.

Forslaget indebærer imidlertid kun anvendelse af reglerne om udarbejdelse af koncernregnskab. Der er intet krav om revision eller indsendelse til Erhvervsstyrelsen af det frivillige koncernregnskab.

Kapitel 14 Koncernregnskabets indhold

Omfattet af konsolideringen

Gældende bestemmelse § 114. Medmindre andet følger af denne paragraf, skal alle koncernvirksomhedernes regnskaber indgå i koncern- regnskabet ved fuld konsolidering. Stk. 2. En koncernvirksomhed kan holdes ude af konsolideringen, hvis 1) den er en dattervirksomhed og betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser modervirksom- hedens udøvelse af sine rettigheder over dattervirksomhedens aktiver eller ledelse, 2) den er en dattervirksomhed, og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger, 3) den er en dattervirksomhed, der ikke tidligere har indgået i koncernregnskabet ved konsolidering, og modervirk- somheden udelukkende besidder kapitalandelene i dattervirksomheden med henblik på efterfølgende at over- drage den eller 4) den er en erhvervsdrivende moderfond, der selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter og ikke, bortset fra konvertible gældsbreve og ikkeudbetalt udbytte, har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for nogen af sine dattervirksomheder. Stk. 3. (Ophævet). Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 114. Medmindre andet følger af denne paragraf, skal alle koncernvirksomhedernes regnskaber indgå i koncern- regnskabet ved fuld konsolidering. Stk. 2. En koncernvirksomhed kan holdes ude af konsolideringen, hvis 1) den er en dattervirksomhed og betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser modervirksom- hedens udøvelse af sine rettigheder over dattervirksomhedens aktiver eller ledelse, 2) den er en dattervirksomhed, og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger, 3) den er en dattervirksomhed, der ikke tidligere har indgået i koncernregnskabet ved konsolidering, og modervirk- somheden udelukkende besidder kapitalandelene i dattervirksomheden med henblik på efterfølgende at over- drage den eller 4) den er en erhvervsdrivende moderfond, der selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter og ikke, bortset fra konvertible gældsbreve og ikkeudbetalt udbytte, har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for nogen af sine dattervirksomheder. Stk. 3. En dattervirksomhed skal holdes ude af konsolideringen, hvis den er omfattet af regnskabsregler udstedt af Finanstilsynet og dermed ikke er omfattet af denne lov. Det samme gælder, hvis koncernregnskabet i lignende tilfælde ikke vil kunne opfylde kravet om et retvisende billede i § 11, stk. 1, og forholdet ikke kan afhjælpes ved supplerende oplysninger.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 1395

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease