Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Generelle krav til koncernregnskabet (konsolideringen)
Gældende bestemmelse § 115. Koncernregnskabet skal vise de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling samt deres resultat, som om de tilsammen var en enkelt virksomhed.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 115. Koncernregnskabet skal vise de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling samt deres resultat, som om de tilsammen var en enkelt virksomhed.
Lovbemærkninger Forslagets § 115 viderefører gældende lovs § 57 med hensyn til koncernreglernes hovedprincip: det såkaldte past- equity-princip. Dette fastslår, at de konsoliderede virksomheders aktiver, forpligtelser og egenkapital, økonomiske stilling samt resultatet fra koncernetableringstidspunktet skal beskrives, som om de tilsammen udgør en enkelt virk- somhed. Formålet med aflæggelse af et koncernregnskab er at tilgodese behovet hos koncernens interessegrupper for oplys- ning om hele koncernens økonomiske udvikling uden hensyn til de grænser, som internt afstikkes af den juridiske strukturering. Koncernen udgør reelt en økonomisk enhed, hvis regnskab meget ofte er mere relevant for regnskabs- brugerne end modervirksomhedens årsregnskab. Den ofte betydelige samhandel og væsentlige mellemværender m.v. mellem virksomhederne nødvendiggør en samlet oversigt, som kun et konsolideret regnskab giver. De seneste årtiers udvikling hen imod stadig større og ofte mere komplekse koncerner betyder, at regnskabslæseren har fået et stigende behov for et dokument, som kan give et samlet overblik. Gældende bestemmelse § 116. Koncernregnskabet skal have samme balancedag som modervirksomhedens årsregnskab. Stk. 2. Ligger en konsolideret dattervirksomheds balancedag tre måneder eller mindre forud for eller efter mo- dervirksomhedens balancedag, kan dattervirksomheden indgå i konsolideringen på grundlag af sit årsregnskab. Lig- ger en konsolideret dattervirksomheds balancedag mere end tre måneder forud for eller efter modervirksomhedens balancedag, skal dattervirksomheden indgå i koncernregnskabet på grundlag af et særligt regnskab udarbejdet efter denne lovs bestemmelser pr. modervirksomhedens balancedag. Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 116. Koncernregnskabet skal have samme balancedag som modervirksomhedens årsregnskab. Stk. 2. Ligger en konsolideret dattervirksomheds balancedag tre måneder eller mindre forud for modervirksom- hedens balancedag, kan dattervirksomheden indgå i konsolideringen på grundlag af sit årsregnskab. Ligger en kon- solideret dattervirksomheds balancedag mere end tre måneder forud for modervirksomhedens balancedag, skal dattervirksomheden indgå i koncernregnskabet på grundlag af et særligt regnskab udarbejdet efter denne lovs be- stemmelser pr. modervirksomhedens balancedag.
Lovbemærkninger Forslagets § 116, stk. 1, slår på samme måde som § 11 i gældende årsregnskabsbekendtgørelse fast, at koncern- regnskabet skal slutte samme dato som modervirksomheden, og at koncernen dermed også skal have samme regn- skabsår som modervirksomheden. Dette er en implementering af 7. direktivs artikel 27.
1398 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease