Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Stk. 2, nr. 4, svarer til nugældende § 28, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde og er medtaget som følge af ind- dragelse af regnskabsreglerne for erhvervsdrivende fonde i forslaget. Der er foretaget redaktionelle ændringer, navnlig som en kodificering af praksis ved at præcisere, at moderfonden skal have en meget begrænset erhvervsak- tivitet. Dette begreb findes tilsvarende i § 1, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde og omfatter fx fonde, der som almennyttig aktivitet (ikke erhvervsmæssigt) driver et museum, men samtidig udlejer en enkelt mindre beboelseslej- lighed i samme bygning på markedsvilkår. Bestemmelsen som sådan tilgodeser de tilfælde, hvor erhvervsaktivite- terne er placeret i dattervirksomhederne, og fonden ikke direkte eller indirekte deltager i disse aktiviteter. Her kan det være hensigtsmæssigt at aflægge koncernregnskabet uden at inddrage moderfondens årsregnskab, så koncern- regnskabet i det store hele kun beskriver erhvervsaktiviteterne. Stk. 3 er en tilpasning af gældende lovs § 2 b, stk. 3. Efter 7. direktivs artikel 14, stk. 1, skal dattervirksomheder og herigennem eventuelt også hele underkoncerner udelades af et konsolideret regnskab, hvis dets medtagelse vil stride mod pligten til at give et retvisende billede. Direktivet understreger, at reglen ikke kan benyttes alene, fordi en virksomheds aktiviteter fx er handel eller tjenesteydelser, og den øvrige koncern driver industriaktiviteter. At der er tale om et virksomhedskonglomerat er altså ikke tilstrækkeligt til, at bestemmelsen skal benyttes. I realiteten blev bestemmelsen i sin tid indføjet i direktivet for at tilgodese situationen i koncerner med handel, indu- stri eller tjenesteydelser m.v., der havde en finansiel virksomhed som fx en bank eller et forsikringsselskab som dattervirksomhed. Her ville den finansielle virksomheds regnskab være udarbejdet efter helt andre principper og klassifikationer end den øvrige koncern. Når bestemmelsen blev udformet så bredt, skyldtes det, at man ikke kunne overskue, hvorvidt der var andre virksomheder, hvis forhold til en almindelig koncern ville ligne de nævnte finansielle virksomheders, ligesom man måtte tage højde for den finansielle sektors forskellige struktur i medlemslandene. Direktivbestemmelsen har været kritiseret fra internationalt hold, hvor man finder udeholdelse af virksomheder af konsolideringen skadelig og foreslår andre måder at løse de eventuelle forskelle på, typisk ved yderligere oplysning. Der er direkte modstrid mellem IAS 27 og direktivet på dette punkt. Europakommissionen har som konsekvens heraf nedtonet betydningen af artikel 14, så det indskærpes, at bestemmelsen kun skal bruges meget sjældent, jf. her Europa-kommissionens Fortolkningsmeddelelse af 20. januar 1998, afsnit 57 og 58. Der har været forsøg på at udnytte den brede formulering til uretmæssigt at udeholde virksomheder af koncernregnskabet. Forslaget søger derfor at stramme bestemmelsen ved at konkretisere de typiske anvendelsestilfælde — finansielle virksomheder — og blot lade en mulighed stå åben for situationer, der ligger tæt op ad typetilfældene. Bestemmelsen i gældende lov om, at virksomheder, som udeholdes fra konsolideringen efter stk. 3, skal måles efter indre værdis metode bortfalder, da værdien af kapitalandele i dattervirksomheder fremover under alle omstændig- heder skal måles efter denne metode i årsregnskabet og overføres til koncernregnskabet, jf. forslagets § 84, der via § 119, stk. 1, gøres anvendelig på koncernregnskabet.
Ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004 § 114, stk. 3, ophæves.
Lovbemærkninger Den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 114, stk. 3, giver mulighed for, at dattervirksomheder med for- skelligartet aktivitet under visse betingelser kan udeholdes af konsolideringen. Bestemmelsen har baggrund i den dagældende artikel 14 i 7. direktiv, som nu er ophævet ved Rådets direktiv 2003/51/EF af 18. juni 2003. Direktivet trådte i kraft den 17. juli 2003 og skal være gennemført i medlemsstaterne senest den 1. januar 2005. Som en konsekvens heraf foreslås det, at årsregnskabslovens § 114, stk. 3, ophæves.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 1397
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease