EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Ved henvisningen til reglerne for årsregnskaber og hermed også forslagets § 84, der foreskriver pligt for virksom- heder i regnskabsklasse C til at anvende equity-metoden (regnskabsmæssig indre værdi), er pligten efter 7. direktivs artikel 33 til at anvende denne metode på kapitalandele i koncernens associerede virksomheder implementeret på en anden måde end efter årsregnskabsbekendtgørelsens § 18. Her blev det i en udtrykkelig bestemmelse i koncern- kapitlet foreskrevet, at equity-metoden skulle anvendes i koncernregnskabet. Nu sker det indirekte ved henvisningen til § 84. Stk. 2, 1. pkt., fastslår, at de anvendte metoder til indregning og måling af aktiver og forpligtelser som hovedregel skal være de samme i modervirksomhedens årsregnskab og i koncernregnskabet. Anvendelse af forskellige metoder ville være i strid med kravet om konsistens i forslagets § 13, stk. 1, nr. 7. Det følger af forslagets § 13, stk. 1, nr. 3, at metodeharmoniseringen kan undlades, hvis afvigelserne kun har uvæ- sentlig betydning for et retvisende billede. Af ordlyden i forslagets § 119, stk. 2, "så vidt muligt" fremgår endvidere, at omvurdering kan undlades, hvor det ikke er muligt at foretage den. 7. direktivs artikel 29, stk. 5, om regulering af værdiansættelse af aktiver alene efter skattemæssige regler, er ikke implementeret, da denne er rettet mod de lande, hvor årsregnskabet og de skattemæssige opgørelser er koblet sammen. Denne kobling findes stadig i en række lande, herunder Tyskland, Frankrig og Sverige, men synes til en vis grad på tilbagetog bl.a. under påvirkning af de internationale regnskabsstandarder, der ikke har en sådan kobling. Siden 1985 har der ikke været en sådan kobling for selskaber i Danmark. Ved harmoniseringen med reglerne for de danske modervirksomheder forsvinder i øvrigt behovet for en særregel om disse forhold. Det fremgår af stk. 2, 2. pkt., at regnskabsmæssige opgørelser fra dattervirksomhederne, såfremt det er nødven- digt, skal omarbejdes således, at de er opgjort i overensstemmelse med koncernens metoder for indregning og må- ling. Forslaget tilsigter i lighed med gældende lov ikke, at der skal være harmoni mellem datterselskabets egne og koncernens metoder. Forskelle undgås dog ofte, men det kan særligt være aktuelt for udenlandske dattervirksom- heder, som er omfattet af andre landes lovgivning.

Ændret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 I § 119, stk. 1, ændres »82-85« til: »82-83 b«, og som 2. pkt. indsættes:

»Kapitalandele i associerede virksomheder skal dog indregnes og måles efter indre værdis metode, jf. § 43 a, stk. 2- 6.«

Lovbemærkninger Den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 119, stk. 1, indeholder henvisninger til de bestemmelser i års- regnskabslovens regnskabsklasse C, som skal følges ved indregning og måling i koncernregnskabet. Henvisningerne er foreslået ændret som følge af ændringerne vedrørende produktionsmetoden (forslagets § 1, nr. 16 og 26) og anvendelsen af indre værdis metode, hvorefter det fremover bliver frivilligt at anvende den indre værdis metode ved indregning af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder i årsregnskabet (forslagets § 1, nr. 15 og 27). Efter 7. direktivs artikel 33, er det derimod ikke muligt at fritage virksomhederne for at anvende den indre værdis metode på associerede virksomheder i koncernregnskabet. Som en konsekvens heraf er der indsat en ny bestem- melse i § 119, stk. 1, 2. pkt., hvoraf det fremgår, at kapitalandele i associerede virksomheder som hidtil skal indreg- nes efter den indre værdis metode i koncernregnskabet. Den nye bestemmelse i § 119, stk. 1, 2. pkt., er på dette punkt i overensstemmelse med den internationale regn- skabsstandard IAS 28, Investeringer i associerede virksomheder, der regulerer den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele i associerede virksomheder.

1404 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease