EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 119 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 2, 2. pkt., kan fraviges i særlige tilfælde.«

Lovbemærkninger § 119 angiver krav for indregning og måling i et koncernregnskab. Efter § 119, stk. 2, 1. pkt., skal der i koncern- regnskabet så vidt muligt anvendes de samme metoder for indregning og måling, som anvendes for modervirksom- hedens årsregnskab. I medfør af 2. pkt. skal der for dattervirksomheder, som anvender andre metoder og grundlag i deres regnskaber, udarbejdes et nyt regnskab med henblik på koncernregnskabet, hvori der indregnes og måles i overensstemmelse med de i koncernregnskabet anvendte metoder og grundlag. Efter direktivets artikel 24, stk. 12, skal det i særlige tilfælde være tilladt at undlade at indregne alle aktiver og passiver efter samme regnskabspraksis. I sådanne særlige tilfælde kræver direktivet, at en begrundelse herfor oply- ses i en note. Det medfører, at aktiver og forpligtelser fra en eller flere dattervirksomheder i særlige tilfælde vil kunne indregnes og måles på et andet grundlag end tilsvarende aktiver og forpligtelser fra andre koncernvirksomheder, herunder modervirksomheden. Hvis denne mulighed anvendes, skal der i henhold til direktivet oplyses herom i noterne, lige- som det skal behørigt begrundes. Det foreslås på denne baggrund, at der i § 119 indsættes et stk. 3, der giver mulighed for i særlige tilfælde i kon- cernregnskabet at acceptere forskellig regnskabspraksis ved indregning og måling af visse aktiver og forpligtelser og derved fravige kravet i § 119, stk. 2, 2. pkt. Det er kravet om ensartet indregning og måling, som fraviges. Det vil således fortsat være et krav, at alle aktiver og forpligtelser indregnes og måles efter metoder, som er tilladt i årsregnskabsloven. Særlige forhold er primært for- hold, hvor en omregning af posten vil medføre en omkostning for virksomheden, som er uforholdsmæssig stor sam- menholdt med den forventede effekt af omregningen og postens størrelse. Da der netop er tale om særlige tilfælde, forventes muligheden kun anvendt i meget sjældne tilfælde. Brug af undta- gelsen må ikke påvirke regnskabsbrugerens vurdering af en koncern, da bestemmelsen i § 11 om det retvisende billede også omfatter indregning og måling i koncernregnskabet.

Fravigelsen skal oplyses og begrundes, jf. § 125, stk. 2, nr. 3, som ændret ved § 1, nr. 61, i lovforslaget.

Eliminering

Gældende bestemmelse § 120. Følgende poster skal elimineres: 1) Tilgodehavender og forpligtelser mellem de konsoliderede virksomheder, 2) indtægter og omkostninger som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder og 3) gevinster og tab som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder, som indgår i posternes bog- førte værdi.

Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 120. Følgende poster skal elimineres: 1) Tilgodehavender og forpligtelser mellem de konsoliderede virksomheder,

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 1405

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease