Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Efter nr. 3 vil den eventuelle øverste modervirksomhed, jf. nr. 1, litra b, ikke skulle have en stor eller mellemstor dattervirksomhed, der er etableret i EU/EØS og dermed omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer. I det tilfælde vil det i stedet være den pågældende dattervirksomhed, der bliver forpligtet til at udarbejde rapporten vedrørende koncernen. Stor og mellemstor er defineret i regnskabsdi- rektivets artikel 3, nr. 3 og 4, med udgangspunkt i numeriske grænser for henholdsvis balancesum, nettoomsæt- ning og gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret. Bestemmelsen i stk. 1 indeholder en henvisning til stk. 5, som indebærer, at hvor den udenlandske virksomhed, jf. nr. 1. litra a, eller den øverste modervirksomhed, jf. nr. 1, litra b, frivilligt eller i henhold til anden lovgivning har udarbejdet en rapport om indkomstskatteoplysninger, der opfylder kravene til indhold i §§ 137 f og 137 g, vil filialen kunne indsende denne rapport i overensstemmelse med § 137 j og dermed undlade selv at udarbejde den. Tilsvarende gør sig gældende, hvis en anden dattervirksomhed af den øverste modervirksomhed eller en anden filial af den udenlandske virksomhed har udarbejdet en rapport. Der henvises til bemærkningerne til stk. 5. Det følger af det foreslåede § 137 e, stk. 2, at har filialen ikke de nødvendige oplysninger, skal den anmode den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed om at modtage oplysningerne til brug for udarbej- delse af rapporten efter stk. 1. Efter stk. 1 vil rapporten om indkomstskatteoplysninger skulle vedrøre den udenlandske virksomhed eller koncer- nen. De oplysninger må den udenlandske virksomhed eller koncernen forventes at være i besiddelse af, mens filia- len, der forpligtes til at udarbejde rapporten efter stk. 1, ikke nødvendigvis har adgang til oplysningerne. Det følger derfor af stk. 2, at filialen vil skulle anmode den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed om de nødvendige oplysninger i tilfælde, hvor filialen ikke selv har oplysningerne. Det følger af det foreslåede § 137 e, stk. 3, at meddeler den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirk- somhed ikke oplysningerne, skal filialen udarbejde rapporten på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af, og afgive en erklæring om, at den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke har efter- kommet anmodningen. Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b, vedrører de tilfælde, hvor filialen ikke kan få adgang til alle de nødvendige oplysninger for at kunne udarbejde en rapport. I det tilfælde vil filialen skulle udarbejde en rapport med de oplysninger, den er i besiddelse af. Det vil som minimum vedrøre filialens egne aktiviteter. I tillæg hertil skal filialen afgive en erklæring om, at den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke har stillet de nødvendige oplysninger til rådighed. Rapporten og erklæringen skal indsendes i overensstemmelse med de foreslåede regler i § 137 j.
Det følger af det foreslåede § 137 e, stk. 4, at en filial kan undlade at udarbejde en rapport, når
1) nettoomsætningen for den udenlandske virksomhed i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere over- skrider 5,6 mia. kr., og rapporten udarbejdes efter stk. 1, nr. 1, litra a eller
2) den samlede nettoomsætning for koncernen i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr., og rapporten udarbejdes efter stk. 1, nr. 1, litra b, eller
3) filialens nettoomsætning i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider grænsen i § 7, stk. 2, nr. 1, litra b.
En af de tre betingelser skal blot være opfyldt, for at en filial, der har været omfattet af stk. 1, kan undlade at udarbejde en rapport.
Nr. 1 og 2 indebærer, at en filial, der, jf. stk. 1, har været forpligtiget til at udarbejde en rapport om indkomstskat- teoplysninger, fordi den udenlandske virksomhed eller koncernens nettoomsætning i regnskabsårene 20xx og 20xx+1 overskred 5,6 mia. kr., ikke længere vil være forpligtet, når nettoomsætningen i begge regnskabsårene
1514 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease