EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

20xx+2 og 20xx+3 ikke længere overskrider 5,6 mia. kr. I eksemplet kan filialen første gang undlade at udarbejde en rapport for regnskabsåret 20xx+3.

Tilsvarende indebærer nr. 3, at filialen ikke længere vil være forpligtet til at udarbejde en rapport, hvis dens netto- omsætning i begge regnskabsårene 20xx+2 og 20xx+3 ikke overskrider grænsen i § 7, stk. 2, nr. 1, litra b.

Det følger af det foreslåede § 137 e, stk. 5, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis

1) den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed har udarbejdet en rapport om indkomstskatte- oplysninger, der opfylder kravene i §§ 137 f og 137 g, eller

2) en anden filial af den udenlandske virksomhed eller en anden dattervirksomhed af den øverste modervirksomhed har udarbejdet en rapport om indkomstskatteoplysninger, der opfylder kravene i §§ 137 f og 137 g.

Den foreslåede bestemmelse, der har baggrund i direktivets artikel 48b, regulerer de tilfælde, hvor en filial vil kunne undlade at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger. Det gør sig gældende, hvis dens øverste modervirksomhed, der er etableret uden for EU/EØS, eller den udenlandske virksomhed har udarbejdet en rapport om indkomstskatteoplysninger, der opfylder kravene til indhold i §§ 137 f og 137 g. Tilsvarende gør det sig gæl- dende, hvis en anden filial af den udenlandske virksomhed eller en anden dattervirksomhed af den øverste moder- virksomhed har udarbejdet en rapport, der opfylder kravene til indhold i §§ 137 f og 137 g. I alle tilfælde vil filialen skulle indsende rapporten i overensstemmelse med § 137 j.

Det følger af det foreslåede § 137 e, stk. 6, at ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.

Efter årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., skal nettoomsætningen forhøjes eller formindskes forholds- mæssigt, hvis et regnskabsår er kortere eller længere end 12 måneder, så der opnås et beløb svarende til beløbet for en periode på 12 måneder. Uanset hvilken regnskabsmæssig begrebsramme nettoomsætningen for den uden- landske virksomhed eller for koncernen er opgjort på grundlag af, jf. bemærkningerne til stk. 1 ovenfor, er bestem- melsen relevant i tilfælde, hvor der er tale om virksomhedens eller koncernens første regnskabsår, eller hvor et regnskabsår ændres, og omlægningsperioden afviger fra et normalt regnskabsår på 12 måneder. Bestemmelsen i årsregnskabslovens § 7, stk. 4, om tillæg af finansielle indtægter og indtægter fra investerings- virksomhed ved opgørelsen af nettoomsætning i forbindelse med beregning af størrelsesgrænser finder ikke tilsva- rende anvendelse.

Ændret ved lov nr. 1755 af 29. december 2025 I § 137 e indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Den i stk. 1 omhandlede filials filialbestyrere har ansvaret for efter bedste overbevisning og evne at sikre, at filialens rapport om indkomstskatteoplysninger udarbejdes i overensstemmelse med §§ 137 f og 137 g.«

Lovbemærkninger Det følger af § 137 e, at en filial, der er oprettet af en virksomhed, der er hjemmehørende uden for EU/EØS, og hvor filialens årlige nettoomsætning overskrider 89 mio. kr., og den årlige nettoomsætning for filialens hovedselskab eller for den øverste modervirksomhed i den koncern uden for EU, som hovedselskabet indgår i, overskrider 5,6 mia. kr., skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger vedrørende den virksomhed, der har oprettet filialen, eller den øverste modervirksomhed.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 1515

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease