EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Indsendelse af rapport om indkomstskatteoplysninger m.v.

Gældende bestemmelse § 137 j. Virksomheder og filialer, der skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger i henhold til §§ 137 b-137 e, skal til Erhvervsstyrelsen indsende rapporten og en eventuel erklæring, jf. § 137 d, stk. 3, eller § 137 e, stk. 3. Stk. 2. Dattervirksomheder og filialer, der er undtaget fra selv at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplys- ninger, fordi en anden virksomhed i koncernen, den udenlandske virksomhed eller en anden filial af den udenlandske virksomhed har udarbejdet en rapport efter § 137 d, stk. 1, eller § 137 e, stk. 5, skal indsende rapporten til Er- hvervsstyrelsen. Stk. 3. Indsendelse af rapporten og en eventuel erklæring til Erhvervsstyrelsen skal være foretaget senest 12 måneder efter afslutningen af det regnskabsår, som rapporten vedrører. Stk. 4. De omfattede virksomheder og filialer skal i minimum 5 år på deres hjemmeside henvise til rapporten i Det Centrale Virksomhedsregister. Stk. 5. Ledelsen eller filialbestyrerne for de omfattede virksomheder og filialer har ansvaret for, at rapporten

indsendes i overensstemmelse med stk. 1-4 og regler fastsat i medfør af stk. 6. Stk. 6. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om indsendelse af rapporten.

Lovbemærkninger Det følger af det foreslåede § 137 j, stk. 1, at virksomheder og filialer, der skal udarbejde en rapport om indkomst- skatteoplysninger i henhold til §§ 137 b-137 e, skal til Erhvervsstyrelsen indsende rapporten og en eventuel er- klæring, jf. § 137 d, stk. 3, eller § 137 e, stk. 3. Det følger af det foreslåede § 137 j, stk. 2, at dattervirksomheder og filialer, der er undtaget fra selv at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, fordi en anden virksomhed i koncernen, den udenlandske virksomhed eller en anden filial af den udenlandske virksomhed har udarbejdet en rapport efter § 137 d, stk. 1, eller § 137 e, stk. 5, skal indsende rapporten til Erhvervsstyrelsen.

Det følger af det foreslåede § 137 j, stk. 3, at indsendelse af rapporten og en eventuel erklæring til Erhvervssty- relsen skal være foretaget senest 12 måneder efter afslutningen af det regnskabsår, som rapporten vedrører.

Bestemmelserne, der har baggrund i direktivets artikel 48d, indebærer, at en rapport, der er udarbejdet i henhold til §§ 137 b-137 e og en eventuel erklæring om, at der ikke er stillet de nødvendige oplysninger til rådighed, jf. § 137 d, stk. 3, eller § 137 e, stk. 3, vil skulle være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 12 måneder efter afslut- ningen af det regnskabsår, som rapporten vedrører. Det betyder eksempelvis, at hvis en virksomhed har kalender- året som regnskabsår og udarbejder en rapport om indkomstskatteoplysninger for 20xx, skal rapporten og even- tuelt erklæringen være indsendt til Erhvervsstyrelsen senest den 31. december 20xx+1. Rapporten skal indsendes som et særskilt dokument og vil således ikke skulle inkluderes i et års- eller koncernregnskab. I henhold til § 15, stk. 5, skal modervirksomheder og dattervirksomheder sikre, at dattervirksomhederne har samme regnskabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksomhedens og dattervirksomhedens kontrol. I de tilfælde, hvor en dattervirksomhed eller filial ikke selv har udarbejdet en rapport, fordi den øverste modervirk- somhed, en anden dattervirksomhed i koncernen, den udenlandske virksomhed eller anden filial af den udenland- ske virksomhed har udarbejdet en rapport, der opfylder kravene i §§ 137 f og 137 g, vil denne rapport ligeledes skulle være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 12 måneder efter afslutningen af det regnskabsår, som rapporten vedrører.

Det følger af det foreslåede § 137 j, stk. 4, at de omfattede virksomheder og filialer skal i minimum 5 år på deres hjemmeside henvise til rapporten på Det Centrale Virksomhedsregister.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 1523

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease