Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48d, skal sikre, at rapporterne er let tilgængelige, så brugerne enkelt kan finde frem til en rapport ved enten at gå på virksomhedens eller filialens hjemmeside eller på Det Cen- trale Virksomhedsregister (datacvr.virk.dk).
Det følger af det foreslåede § 137 j, stk. 5, at Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om indberetning af rapporten.
Den foreslåede bestemmelse giver Erhvervsstyrelsen hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indberetning af indkomstskatterapporten. Det forventes, at hjemlen udnyttes, så de omfattede virksomheder og filialer vil skulle indsende rapporten og eventuelt erklæringen i en særlig indberetningsløsning for indkomstskatterapporter. For at sikre, at data er sammenlignelige, vil rapporten skulle gøres tilgængelig for offentligheden i et elektronisk rapporteringsformat, som er maskinlæsbart. Europa-Kommissionen vil via gennemførelsesretsakter fastlægge en fælles skabelon og et elektronisk, maskinlæsbart rapporteringsformat. Rapporten vil skulle offentliggøres på enten dansk eller engelsk.
Ændret ved lov nr. 1755 af 29. december 2025 I § 137 j indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Ledelsen eller filialbestyrerne for de omfattede virksomheder og filialer har ansvaret for, at rapporten ind- sendes i overensstemmelse med stk. 1-4 og regler fastsat i medfør af stk. 6.« Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Lovbemærkninger Ifølge § 137 j, stk. 1, skal virksomheder og filialer, der skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger i henhold til §§ 137 b-137 e, til Erhvervsstyrelsen indsende rapporten og en eventuel erklæring, jf. § 137 d, stk. 3, eller § 137 e, stk. 3.
Det foreslås i § 137 j, som et nyt stk. 5, at ledelsen eller filialbestyrerne for de omfattede virksomheder og filialer har ansvaret for, at rapporten indsendes i overensstemmelse med stk. 1-4 og regler fastsat i medfør af stk. 6.
Forslaget vil implementere artikel 48 e, stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 for så vidt angår offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ledelsen henholdsvis filialbestyrerne vil få ansvaret for, at rapporten indsendes i overensstemmelse med kravene i § 137 j samt supplerende regler om indsendelse af rapporten, som vil blive fastsat i bekendtgørelse.
Afsnit IX b Bæredygtighedsrapport for tredjelandsvirksomheder
Kapitel 18 b Bæredygtighedsrapport vedrørende tredjelandsvirksomheder for visse dattervirksomheder og filialer
Omfattede virksomheder og filialer
Gældende bestemmelse § 137 k. En dattervirksomhed, der er omfattet af § 99 a, og som indgår i en koncern, hvis samlede nettoomsætning i EU i hvert af de seneste 2 på hinanden følgende regnskabsår overstiger 150 mio. euro, og hvor den øverste
1524 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease