Kapitel 19 Kapitalandele i andre virksomheder
af om en virksomhed kan opnå beføjelsen til at styre en anden virksomheds økonomiske og drifts- mæssige beslutninger.
Visse potentielle stemmerettigheder, som fx tegningsretter og call-optioner, opfylder tillige lovens definition på et afledt finansielt instrument og skal derfor indregnes i balancen til dagsværdi, jf. kravene i lovens § 37, hvis dagsværdi kan måles pålideligt.
Eksempel på kontrolvurderingen når der eksisterer potentielle stemmeret- tigheder
En investor, der på nuværende tidspunkt besidder 40 % af stemmerettighederne i en anden virk- somhed, anses som et associeringsforhold. Har investoren tillige råderet over fx call-optioner til erhvervelse af yderligere 40 % af stemmerettighederne i virksomheden, og call-optionerne kan udnyttes straks, vil der være tale om et koncernforhold, da potentielle stemmerettigheder skal medregnes ved vurderingen af, om muligheden for at opnå bestemmende indflydelse over en anden virksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger foreligger. Samtidig har inve- storen adgang til økonomiske fordele på basis af de allerede erhvervede stemmerettigheder på 40 %.
Ved den regnskabsmæssige indregning af resultatandele og egenkapital efter indre værdis metode skal de faktiske besiddelser anvendes, som i eksemplet ovenfor vil være 40 %. I praksis vil langt de fleste koncernrelationer blive afklaret alene ud fra vurderingen af, hvem der råder over flertallet af stemmerettighederne.
Indregning sker på basis af faktiske besiddelser
Hvis det ikke umiddelbart er klart, om en virksomhed råder over flertallet af stemmerne i en dat- tervirksomhed, skal klassifikationen ske på baggrund af en nøje vurdering af det underliggende aftalegrundlag, herunder vedtægter, bestyrelsens forretningsorden, kapitalejeraftaler m.v.
Kontroldefinitionen medfører bl.a., at såkaldte Special Purposes Entities (SPE'er) skal inddrages i vurderingen af, om der foreligger bestemmende indflydelse – og i givet fald – om SPE'er skal kon- solideres. Den regnskabsmæssige behandling af SPE'er var – indtil udsendelsen af IFRS 10 – inter- nationalt reguleret i fortolkningsbidraget SIC 12 Konsolidering – SPE'er . En SPE etableres typisk for at opfylde et snævert og veldefineret formål (fx indgåelse og admini- stration af leasingkontrakter, udførelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter eller "securiti- zation" af finansielle aktiver). En sådan særlig virksomhed kan være enten etableret som et sel- skab, en fond, et interessentskab eller en ikke-registreret enhed. SPE'er etableres ofte med juridi- ske bestemmelser, som lægger meget restriktive og undertiden varige begrænsninger på ledelsens beføjelser til at træffe beslutninger vedrørende SPE'ens aktiviteter. Ofte specificerer disse krav, at betingelserne for SPE'ens løbende aktiviteter som udgangspunkt ikke kan ændres. Virksomhe- den drives på såkaldt "autopilot"-vilkår. Virksomheden, som har etableret SPE'en, overfører jævnligt aktiver til SPE'en, opnår brugsret til SPE'ens aktiver, eller leverer tjenesteydelser til SPE'en, mens andre (kapitalindskydere) kan yde finansiering af SPE'en. Den virksomhed, som har etableret SPE'en, og som indgår transaktioner med en SPE, kan i realiteten have bestemmende indflydelse på SPE'en. De økonomiske fordele ved deltagelse i en SPE kan fx være i form af et gælds- eller egenkapitalin- strument, en ret til andel af overskud, en ret til en andel af enhedens nettoaktiver eller en leasing- kontrakt. Nogle økonomiske fordele vil blot sikre virksomheden et fast eller angivet afkast, mens andre kan give virksomheden ret eller adgang til andre fremtidige økonomiske fordele fra SPE'ens aktiviteter. I de fleste tilfælde bibeholder den virksomhed, på hvis vegne SPE'en er etableret, en væsentlig økonomisk interesse i SPE'ens aktiviteter, selv hvor denne kun besidder en lille del eller ingen andel af SPE'ens egenkapital.
Special Purpose Entities
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 329
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease