EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Kapitel 43 Særlige krav til erhvervsdrivende fonde

EY's holdning I lovbemærkningerne er det defineret, at redegørelsen "skal omhandle situationen i regnskabs- året". Det kan i nogle tilfælde være uklart, om der derved menes, at redegørelsen skal omfatte den i regnskabsåret gældende redegørelse eller den seneste redegørelse udarbejdet i forbin- delse med færdiggørelsen af årsrapporten. Det er EY's opfattelse, at det for regnskabsbruger er mest informativt, at der medtages den senest godkendte redegørelse fra bestyrelsen og dermed ikke en forældet version, gældende i regnskabsåret, hvis ikke det er den nyeste på årsrapportens godkendelsesdato. Er der sket væsentlige ændringer fra den i regnskabsåret gældende version, bør der medtages forklaring heraf. Det tidsmæssige perspektiv kan desuden være relevant, når fonden fx skal opfylde anbefaling 2.3.4 om, at der årligt i ledelsesberetningen, og på den erhvervsdrivende fonds hjemmeside, redegøres for sammensætningen af bestyrelsen, herunder for mangfoldighed, og at der gives oplysninger om hvert af bestyrelsens medlemmer, som krævet i anbefalingen. Der kan opstå tvivl, om det er bestyrelsens sammensætning i regnskabsåret, på balancedagen eller på tidspunktet for årsrapportens godkendelse. Det er efter EY's opfattelse relevant at skele til de tilsvarende krav for virksomheder i regnskabsklasse D § 107, stk. 1, og i § 107 b i loven om oplysninger om ledelseserhverv og redegørelse for virksomhedsledelse. Oplysningerne skal som udgangspunkt være baseret på tilgængelige oplysninger på tidspunk- tet for aflæggelse af årsrapporten. Det er derfor EY's opfattelse, at oplysningerne i ledelses- beretningen for fonde, der opfylder kravet i 2.3.4, bør være baseret på tilgængelige oplysnin- ger og bestyrelsens sammensætning på tidspunktet for aflæggelse af årsrapporten. EY's holdning Rapporteringskravet om god fondsledelse i § 77 a skal i henhold til lovbemærkningerne ske på grundlag af det såkaldte "følg eller forklar" princip. Det indebærer efter EY's opfattelse, at erhvervsdrivende fonde burde kunne nøjes med at rap- portere om de anbefalinger, som fondens ledelse har valgt ikke at følge. I tilknytning til de anbefalinger, der ikke følges, skal fondens ledelse angive både årsagen hertil og for, hvordan fonden i stedet har valgt at indrette sig. Erhvervsstyrelsen er imidlertid af den opfattelse, at der altid skal afrapporteres på samtlige anbefalinger, uanset om de følges eller ikke følges. Efter EY's opfattelse tilfører det næppe nogen værdi specifikt at anføre, at en anbefaling følges fremfor en rapportering, der alene dækker fravigelser.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 817

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease