EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Kapitel 43 Særlige krav til erhvervsdrivende fonde

Eksempel på redegørelse for god fondsledelse i ledelsesberetningen

Redegørelse for god Fondsledelse Fondens bestyrelse søger til stadighed at sikre, at fondens ledelse og kontrolsystemer er effek- tive, hensigtsmæssige og velfungerende.

En række interne politikker og procedurer er vedtaget og vedligeholdes løbende med henblik på at sikre en hensigtsmæssig og passende styring af fonden og fondens koncern.

Komitéen for god Fondsledelse har senest i december 2024 offentliggjort Anbefalinger for god Fondsledelse.

Det overordnede mål med Anbefalingerne for god Fondsledelse er at bidrage til, at bestyrelsen varetager fondens formål og interesser, og forvalter fonden i overensstemmelse med god skik for ledelse af erhvervsdrivende fonde.

Bestyrelsen ønsker at sikre, at fondens aktivitets- og uddelingsformål fremmes mest muligt, og at direktionen og øvrige medarbejdere i den daglige drift alene varetager fondens interesser.

Bestyrelsen varetager desuden fondens interesser i forhold til fondens dattervirksomheder, blandt andet ved udøvelsen af aktivt ejerskab i disse.

Bestyrelsen ønsker gennem kompetent og professionel ledelse af fonden at sikre stifters vilje, fondens vedtægt og den til enhver tid gældende lovgivning.

Anbefalingerne medvirker til gennemsigtighed og åbenhed om bestyrelsens arbejde og bidrager til at sikre grundlaget for god ledelse af erhvervsdrivende fonde,

Der er 19 anbefalinger. Anbefalingerne for god Fondsledelse fra december 2024 kan rekvireres på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside.

Komitéen for god fondsledelse har på hjemmesiden udarbejdet et skema, der kan anvendes ved afrapporteringen, og som hjælper med at sikre, at bestyrelsen redegør tilstrækkeligt, hvis skemaet anvendes efter hensigten. I nedenstående eksempel vises afrapportering i skemaform. Her er det tiltænkt, at fonden afkrydser hvis den følger anbefalingen, eller hvis anbefalingen ikke er relevant. Følger fonden ikke anbefalingen, skal den forklare, både hvorfor anbefalingen ikke følges, og hvor- dan fonden i stedet har indrettet sig. Det vil ikke være tilstrækkeligt udelukkende at forklare, hvor- for fonden ikke følger anbefalingen og undlader oplysning om, hvordan fonden i stedet har indret- tet sig og omvendt. På hjemmesiden for god Fondsledelse har Komitéen offentliggjort eksempler på gode og mindre gode forklaringer, når en anbefaling ikke følges. Eksemplerne kan findes her. Komitéen har derudover samlet en række spørgsmål og svar, som kan hjælpe fondene, når de skal forholde sig til anbefalingerne. Siden med spørgsmål og svar kan findes her. Styrelsen har desuden den holdning, at det heller ikke er tilstrækkeligt at skrive, at "fonden følger alle anbefalinger undtagen …" eller blot at medtage et generelt afsnit om, hvordan fonden har indrettet sig.

818 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease