Kapitel 5 Ledelsesberetning
Loven indeholder ikke en definition af "almindeligt anerkendte retningslinjer". Lovgiver har over- ladt det til praksis, organisationer og offentlige myndigheder at definere og udvikle standarder herfor. Det er helt centralt for loven, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et ret- visende billede, og at ledelsesberetningen og supplerende beretninger skal give en retvisende re- degørelse, og at disse tre elementer i årsrapporten ikke indeholder modstridende oplysninger. Informationerne i en supplerende beretning skal således primært understøtte de informationer, der gives i årsrapporten, herunder særligt informationer i ledelsesberetningen. Oplysninger, som er obligatoriske i henhold til kravene til ledelsesberetningen efter §§ 99, 100 og 101, må ikke flyttes til en supplerende beretning, medmindre dette specifikt tillades i loven.
Følgende lovpligtige redegørelser tillades offentliggjort som en supplerende beretning:
Redegørelser, der kan offentliggøres som en supplerende beretning
Samfundsansvar, jf. § 99 a, stk. 5, nr. 1
▪
▪ Betalinger til myndigheder, jf. § 99 c, stk. 5, nr. 1.
Hvis ovenstående redegørelser vælges offentliggjort som en supplerende beretning, skal der i le- delsesberetningen henvises til den supplerende beretning.
Bestemmelserne om bæredygtighedsrapporteringen, som med tiden erstatter redegørelsen for samfundsansvar, viderefører ikke den nuværende mulighed for at placere rapporteringen i en sup- plerende beretning til årsrapporten, som det er tilfældet med redegørelsen for samfundsansvar i dens nuværende form. Se yderligere om de specifikke krav til indholdet af redegørelserne for samfundsansvar og betalin- ger til myndigheder, samt bæredygtighedsrapporteringen i kapitel 6 Ledelsesberetningens rede- gørelser om bæredygtighed og andre lovpligtige redegørelser . Det er ikke acceptabelt, hvis virksomheden i en supplerende beretning giver en mere positiv omtale af et forhold, end der for eksempel er omtalt i ledelsesberetningen, eller at datakvaliteten af tal- informationer i en supplerende beretning er markant lavere end årsregnskabets øvrige tal, uden at dette fremgår af afsnittet om datagrundlag/anvendt regnskabspraksis.
Der må heller ikke anvendes forskellige data til beskrivelse af det samme forhold i en supplerende beretning og i ledelsesberetningen.
Dette stiller krav til øget koordinering i virksomheden og øgede krav til dokumentationen i de virk- somheder, der ønsker at indarbejde en supplerende beretning i årsrapporten.
Kvalitetskrav og grundlæggende forudsætninger
Supplerende beretninger skal opfylde kvalitetskravene i loven (krav om relevans, pålidelighed og sammenlignelighed) med de lempelser, der følger af forholdets natur samt opfylde lovens grund- læggende forudsætninger, jf. omtale i kapitel 3 Grundlæggende krav til årsrapporten .
Relevans, pålidelighed og sammen- lignelighed
Herudover indeholder loven ingen detailbestemmelser, der regulerer indholdet og formen af de supplerende beretninger. Kvalitetskravene kan sandsynligvis kun opfyldes i mindre omfang end kravene til indregning og måling af aktiver og forpligtelser, men der vil være en del lighedspunkter i forhold til ledelsesberetningen. En række supplerende beretninger udarbejdes ofte af medarbejdere, som ikke er direkte involveret i udarbejdelsen af den finansielle del af årsrapporten. Dette vil medføre et behov for at sikre, at der er en rød tråd mellem årsrapportens enkelte elementer.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 97
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease