Kapitel 5 Ledelsesberetning
ESMA's retningslinjer oplister en række krav til de virksomheder, der anvender APM'er:
1. Tydelig oplysning om anvendte definitioner på alle APM'er.
2. Relevant betegnelse af APM'er, så regnskabsbruger forstår betydningen heraf og beregnings- grundlaget herfor og ikke vildledes. 3. Afstemning af APM'er til den nærmeste sammenlignelige regnskabspost, mellemtotal eller to- tal i regnskabet og en forklaring af de væsentligste afstemningsposter. 4. En forklaring af, hvorfor anvendte APM'er bedre udtrykker virksomhedens præstation end tal- let opgjort efter den relevante lovgivning.
5.
APM'er må ikke:
- Fremhæves, fx typografisk (fed skrift, større typer eller lignende) på bekostning af tal opgjort efter den relevante lovgivning - Præsenteres på en sådan måde, at de fjerner opmærksomheden fra tal opgjort efter den relevante lovgivning
6. Sammenligningstal for anvendte APM'er skal medtages.
7. Definitioner og beregninger skal være konsistente fra år til år. Hvis disse i særlige tilfælde ændres, skal effekten på både årets og sammenligningsårets APM'er forklares.
Erhvervsstyrelsen har på forespørgsel i en konkret sag anført, at APM'er efter styrelsens opfat- telse kan supplere, men ikke erstatte tal opgjort efter den relevante lovgivning. Det vil sige, at kommenteringen i ledelsesberetningen skal være på tal opgjort efter den relevante lovgivning, som virksomheden så kan vælge at supplere – men altså ikke erstatte – med APM'er.
Erhvervs- styrelsens holdning
5.9
Supplerende beretninger
Supplerende beretninger kan indgå i årsrapporten under forudsætning af, at beretningerne giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for supple- rende beretninger. Lovens generelle kvalitetskrav om relevans, pålidelighed og sammenlignelig- hed skal være opfyldt, ligesom lovens grundlæggende forudsætninger skal opfyldes med de lem- pelser, der følger af, at der er tale om en ikke-finansiel beretning. Det er op til ledelsen at vurdere, om der i den konkrete virksomhed kunne være behov for yderli- gere informationer til regnskabsbrugerne, herunder om informationsbehovet kan eller bør løses med en supplerende beretning. Generelt anvendes supplerende beretninger ikke så tit, idet virk- somheder som oftest vælger at offentliggøre supplerende redegørelser og information på virksom- hedens hjemmeside. I praksis ses supplerende beretninger af og til anvendt til at redegøre for ikke-finansielle forhold i virksomheden. I henhold til loven tillades supplerende beretninger specifikt anvendt til virksomhe- dernes lovpligtige redegørelser for samfundsansvar, jf. § 99 a samt redegørelser for virksomhe- dernes betalinger til myndigheder, jf. § 99 c.
Krav om en retvisende redegørelse
Redegørelser for ikke- finansielle forhold
En retvisende redegørelse
Loven fastlægger det formelle grundlag for udarbejdelsen og kvaliteten af frivillige, supplerende beretninger.
§ 14
Det fremgår, at supplerende beretninger skal give en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. Som eksempler på almindeligt anerkendte retningslinjer kan bl.a. nævnes Sustainability Reporting Guidelines fra Global Report- ing Initiative (GRI).
Supplerende beretninger omfattes af retvisende redegørelse
96 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease