Næstved - Næstved Tidende 5. maj 1945

Løfllag Morgen den 5. MS)

. U d ta le ls e a f v o n R a n d s t e d t

U b e s k r i v e l i g J u b e l i K o n g e n s K ø b e n h a v n

D e t n y M i n i s t e r i u m t æ l l e r 1 9 M a n d Venstres Repræsentanter bliver Knud Kristensen og Erik Eriksen M o d s t a n d s b e v æ g e ls e n , K o m m u n i s t e r n e o g D a n s k S a m l i n g e r r e p r æ s e n t e r e t Københavf, Fredag (RB). Efter Forlydende vil Ministerlisten faa følgende Sammensætning: Buhi, Statsminister, Hedtoft-Hansen, Social- og Arbejdsminister, H. C. Hansen, Finansminister, Carl Petersen, Minister for offentlige Arbejder. (Socialdemokratiet). *

London, Fredag. (RB.) Reuters Bureaus Korrespondent ved 7. amerikanske Hær meddeler: Den tidligere tyske øverstkomman- derende mod Vest, Feltmarskal von Rundstedt, der er taget til Fange af de allierede, udtaler over for mig, at der aldrig blev gjort noget virkeligt Forsøg paa en Invasion 1 England, skønt den var planlagt og Tyskerne havde Brug derfor. Tyskerne var for svage til Søs til at risikere en Inva- sion.

R a a d h u s p l a d s e n o g A m a l i e n b o r g P l a d s e e i s y d e n d e M e n n e s k e h a v

Frihedskæmperne dukkede op iført Hjælme og bevæbnede

København, Fredag- Aften (R. B.). F AA Minutter efter, at der i den danske Radio fra London var givet Meddelelse om Kapitulationen, var en Mængde Mennesker paa Gaderne. Raadhuspladsen var i Løbet af faa Øjeblikke et sydende Menneskehav, og ad Strøget over Kongens Nytorv ha- stede Tusinder og atter Tusinder af hurraraaben/5e Mennesker, viftende med Dannebrogsflag mod Kongens Reoidenspal* under Raabet: Amalien- borg! Amalienborg! Undervejs uddel- tes Bladenes første Løbesedler med den glædelige Meddelelse. Villaer og Havehuse i Byens Udkanter og Om- egn viste i Løbet af faa Minutter et 1Hav af Dannebrogsflag. Snart dukkede Flagene op længere inde i Byen, danske, engelske og ame- rikanaJce. Lige fra smaabitte Duge til kæmpemæssige Flag. Sporvognene kerte fuldt op- lyste, og overalt udspilledes utrolige Seener, Folk lo og grad, kastede sig om Halsen paa vildtfremmede Mennesker for med dem at dele Jubelen. Ret Isenge efter, at Meddelelsen om Overgivelsen var blevet kendt, varede det heller ikke, før Frihedskæmperne dukkede op paa Gaderne, iført Hjæl- me, og bevæbnede med Geværer og Maskinpistoler begav de sig til deres forud bestemte Poster, overalt modta- getmed Befolkningens Jubel. Hvorvidt der under de første Ti- mers Begejstringsrus er indtruffet skæbnesvangre Episoder, er ikke fuldt oplyst. Der opstod hist og her i Byen, bl. a. omkring Langebro, som er det eneste Trafikknudepunkt, der har væ- ret under stadig tysk Bevogtning ic den senere Tid, Skyderi, og andre Steder fra hørtes ligeledes spredt Skydning, men der er hidtil kun rap- porteret lettere Skader, de fleste fremkaldt ved Kørselsuheld i den van- vittige Trængsel, og ved Chock. Fra Provinsen foreligger i Øjeblik- ket kun en enkelt Meddelelse, der gaar ud paa, at der Faa Diakonissestiftelsen. København, Fredag Aften (R. B.). Da man paa, Diakonissestiftelsen havde modtaget Meddelelsen om Ka- pitulationen, samledes man i Kirken, der fyldtes til sidste Plads, og her holdt Forstander, Dr. Hauge en gri- bende Andagt, der sluttede med, at man sang: „Vor Gud, han er saa fast en Borg". Paa Taget af Sporvognene. København, Fredag Aften (R. B.). Istedgade er fuldstændig illumine- ret. Alle Butikker har Lys 1 Vinduer- ne og alle Mørklægningsgardiner er rullet op. Her stormede Folk ogsaa Sporvognene og stod paa Taget i sto- re Klynger, viftende med Flag og Bø- gegrene, idet de sang Fædrelandssan- ge og raabte Hurra. Straks da den danske Stemme i London meddelte om Kapitulationen, var det, som Kendsgerningen ikke rig- tig kunde trænge ind i Bevidstheden. Man følte sig beklemt og overvældet — det var, ligesom man ikke helt kunde stole paa, at det længe ventede nu var en Kendsgerning; man var høj- tidelig, hilste hinanden og kæmpede med Bevægelsen. Men saa trængte Lyde udefra ind til én; man hørte Hurraraab, Knalderi af Fyrværkeri og saa iLuften Raketter flamme op. Ude omkring 1 Vlllakvartereme blev Dan- nebrog hejst paa samtlige Flagstæn- ger; hvor Stangen var lagt ned, traad- te Naboen beredvlligt til, og 1 Løbet af etøjeblik var Stangen oppe med Elag paa. Man samledes paa befærdede Strøg, blot for at le sammen, raab^. Hurra og glæde lig 1 Fællesskab. D*r 1 Esbjerg er blevet dekreteret Udgangsforbud, fordi Folkeju- belen steg over alle Grænser. Mørklægningsgardinerne bort, Lys i Vinduerne, Feststemning overalt København,.Fredag. (RB.)

tændtes Baal paa Gaden, og hvad man havde, som kunde knalde, blev fut- tet af. I Etagehusene over hele Byen blev Lys stillet 1Vinduerne, Mørk- lægningsgardinerne blev rullet op, og 1 Sporvogne og Trolleyogne blev alle' Mørklægningsforanstalt- ninger fjernet. Paa Turen gennem Byen sa man alle Steder Folk samles, Skarer af unge drog gennem Gaderne 1 tætte Geled- der eller Haand i Haand, syngende og dansende med Dannebrogsflag i Hæn- derne og smykket med Blomster. Hver Udsmykning i private Lejligheders Vinduer eller i Butiksruder blev hilst med begejstrede Raab. Efter som Mør- ket lagde sig over Byen, virkede den improviserede og festlige Illumination overordentlig gribende. Overalt herske- de Indtryk af Ro og Orden, og de Ste- der, hvor det var nødvendigt at fore- tage Regulering, fulgte Folk villigt Anvisningerne. Kongens Ønske om Ro og Orden Langt ua paa Natten var der Menne- sker paa Amalienborg. København, Lørdag. (RB.) Det første Raab, der tog Magt, efter at Meddelelsen om Kapitulationen var blevet kendt, var „til Amalienborg". Mod Amalienborg strømmede unge og gamle; men det gik ikke saa let at komme til at hylde Kongen. Ved alle de fire Indkørsler til Slotspladsen var der spærret med spanske Ryttere siden 19. September i Fjor, og Slotsvagten var nødt til at opretholde Afspærrin- gen. Fra alie Hjørner af Byen vedblev Tilstrømningen, og Sang og Jubelraab lød ustandseligt fra de tilstødende Ga- der ind over Slotspladsen. »Øeddelelsen om den tyske Kapitula- nt* tion udløste i Hovedstaden en en- deløs Begejstring. Nu havde vi i fem lange og onde Aar ventet paa denne Stund og forberedt os paa den, og saa overtraf Virkeligheden, da den kom, de dristigste Forventninger. Paa alle Hovedindfaldsveje begav Tusinder og atter Tusinder af Menne- sker pr. Cykle og til Fods sig af Sted mod Byens Centrum. Fra Byens Tage saa man i det fjer- ne mangefarvede Raketter og „Sole" stige til Vejrs, improviserede Fyrvær- kerier steg op mod den lyse Foraars- aftens Himmel, og aldrig er Tivolis flotte Festfyrværkerier blevet hilst med saa endeløse Ovationer som disse spredte Festblus. Alt, hvad der kunde krybe og gaa, var paa Benene. Kronprinsen kommer Bag et Par Vinduer i Residenspa- læet skimtedes der Lys. Kongen har ophævet Mørklægningen, lød det, men ellers var alt stille paa Pladsen, der laa som en stille 0, omgivet af et brusende Menneskehav.

Jagt paa Nazisterne i Berlin

London, Fredag. (RB.) Efter hvad Reuter meddeler fra sov- jetrussisk Side, gøres der for Tiden Jagt paa de ledende Nazister i Berlin. Af Aftenens sovjetrussiske Commu- nlqué fremgaar, at Berlins Politipræ- sident, Chefen for Vagten paa Rigs- kancelliet og den øverste Sanitets- officer i Berlins Garnison er blevet fanget.

Knud Kristensen, Indenrigsminister, Erik Eriksen, Landbrugsminister. (Venstre). * Ole Bjørn Kraft, Forsvarsminister. V. Fibiger, Handelsminister. (Konservative). * A. M. Hansen, Undervisningsminister. (Radikal). * Overretssagfører Busch-Jensen, Justitsminister, Christmas Møller, Udenrigsminister, Kaufmann, uden Portefølje, * Arne Sørensen, Kirkeminister, Sogneraadsfmd. Kr. Juhl Christensen, uden Portefølje. (Sidste 2 Dansk Samling). *

Dronningen, som trofast har staaet ved Kongens Side i de 5 svære Aar. Efter en Tids Forløb traadte Kon- gens Adjudant, Kaptajn Henningsen, der ogsaa havde Vagten paa Amalien- borg den 9. April 1940, frem og med- delte fra Hans Majestæt, at Kongen forstod saa godt Folks Glæde, men der var endnu alvorlige Tider, og der kun- de ikke gives Tilladelse til at komme ind paa Slotspladsen. Menneskemængden bøjede sig natur- ligt og loyalt for Kongens Ønske, men lige saa hurtigt Mængden trak sig til- bage, forriyedes Tilstrømningen fra andre Bydel, og Sammenstimlingen omkring Slottet blev uforandret. Endnu en Gang maatte det gennem Højttaleren meddeles, at Spærringerne ikke vile blive ophævede, og at det var Hans Majestæts Ønske, at Befolknin- gen gik hjem 1 Ro og Orden. Folkemængdens Ro og Orden svigtede ikke et Øjeblik; men langt ud paa Natten holdt den ud i Slottets Omgivelser, tryg 1 Be- vldsteheden om at være 1Kongens Nærhed. Fra Skibe i Havnen gled med Mel- lemrum hele Raketbomber ud over Havnen og oplyste Amalienborgkvar- teret. Alle Steder var Mørklægningen ophævet. Foran Kongens Port samledes der en Klynge paa 20—30 Mennesker. Bedst som man stod og slog hinanden paa Skulderen i overgiven Glæde, lød der pludselig en ny Stemme i Koret „Til Lykke! Til Lykke!" sagde en høj Mand, idet han gav hver af de tilste- deværende et kraftigt Haandtryk, led- saget af et straalende Smil. Det var Kronprinsen, lige saa grebet og dren- geglad som alle de andre. Han skulde op at hilse paa sin Far. Mon ikke det var den lykkeligste Stund i de to Mænds Liv. Det var i hvert Fair et Haandtryk, de aldrig vil glemme. En af de allerførste, der kom til Kongens Dør, var iøvrigt en engelsk Journalist, Redaktør Antony Mann fra „Daily Telegraph". Han har sid- det interneret her i Landet under Krigen, men har i de sidste Dage, ef- ter at han var undsluppet Fangeska- bet, opholdt sig i København. Mr. Mann maatte naturligvis ligesom alle andre gaa uden at faa hilst paa Kon- gen i Aften, men der kommer Jo nok en anden Lejliighed.

F o r h a n d l i n g e r n e i F l e n s b o r g

Aabenraa, Fredag (R. B.). Den nye, tyske Rigskanler, Storadmiral Dønitz, har i Dag i Flensborg fort Forhandlinger om Situationen i Norge og Dan- mark med Rigskommissær Ter- boven og den norske militære øverstbefalende samt General Lindemann og Dr. Best fra Dan- mark. Axel Larsen, uden Portefølje, Alfred Jensen, Trafikminister. (Kommunister). * Professor Fog, uden Portefølje, cand. mag. Frode Jacobsen, uden Portefølje. (Studenterringen). Danmarks Befrielse er ogsaa det danske Folks Værk H æ d e r og Ære tilkommer alle, der gjorde deres Pligt m o d Fædrelandet E t O p r a a b t i l d e t d a n s k e F o l k f r a D a n m a r k s F r i h e d s r a a d Til det danske Folk! LANDSMÆND! Danmark frem ad Frihedens og Demokratiets Vej.

E t H a a n d t r y k , d e r

i k k e g l e m m e s Da Kronprinsen kom til Residens palæet for at hilse paa Kongen. Kbhvn., Fredag Nat (Privat).

og Krig kræver aktiv Indsats. Derfor tilkommer i Dag paa Be- frielsens Dag Hæder og Ære alle aktive Patrioter, Danmarks bed- ste Sønner, der med Livet som Indsats gjorde deres Pligt mod Fædrelandet, reddede Danmarks Ære og tilkæmpede os Befriel- sen, Friheden, Fremtiden. Det danske Folk mindes i Dag med dyb Hengivenhed alle dem, som gav deres Liv i Kampen. Vort nye Danmark vil bestandig staa Vagt om deres Minde, det vil vide at beskytte deres efterladte. Det danske Folk bringer i Dag sin Tak til Modstandens Avant- garde, Sabotørerne, til alle Med- lemmer af Modstandsgrupperne, til den frie Presses Tusinder af aldrig trættede Medarbejdere, til alle dem, der paa forskellig Vis ydede Modstandsbevægelsen dy- rebar Hjælp. Med Stolthed mindes vi Folke- strejkerne i 1943 og 1944, disse magtfulde Udslag af et helt Folks enige Vilje til Modstand, disse vældige og modige Slag mod den overmægtige Fjende, der vakte hele den frie Verdens Beundring og Respekt for vor Kamp. Vi hilser vore Kammerater vel- kommen hjem fra Fængsler, Koncentrationslejre og Udlæn- dighed .Vi er stolte over at kunne byde dem hjem i et frit, et ube- sejret Danmark. Alt, hvad de har lidt og døjet, har ikke været for- gæves. LANDSMÆND! Den ydre Fjende er slaaet. Fra i Dag maa alle Kræfter samles om at slaa den indre Fjende, Na- zismens aabenlyse og skjulte Haandlangere i vort Land og føre

Danmarks Frihedsraad har i de forløbne Aar skaret hele Fol- ket om sig, fordi det gav Udtryk for denModstandens Politik, som Befolkningen ønskede ' ført, og fordi det gennem sit Program an- viste Kampens Maal. Fra i Dag overtager en fri Regering Ledel- sen af vort Land, men den Sam- ling, Frihedsraadet har været Udtryk for, og den Vilje til at skabe et bedre, et lykkeligere Danmark, som har besjælet hele det kæmpende adnske Folk, skal fortsat bestaa. Den skal væ- re os Sikkerhed for, at vort Fæd- reland ingensinde mere udsættes for Besættelse og Undertrykkel- se. Den skal være os Garanti for, at Danmark aldrig mere oplever en 9. April. Vi har kæmpet for et frit, et nyt, et bedre Danmark. Lad os i Fællesskab fortætte denne Kamp. Leve Danmark! København, den 4. Maj 1945. Danmarks Frihedsraad. C e n s u r e n o p h æ v e t Som en naturlag Følge af Kapitulationen blev Censuren — som ogsaa for Dagbladene i de forløbne 5 Aar har været en Kilde til daglige Besværlig- heder og Ærgrelser — hævet Fredag Aften. Kl. 21,40 forlod de tyske og danske Censorer deres Kontorer. Pressefrihe- denvar atter enKendsgerning. X

Tyskland har kapituleret. Den tyske Nazisme er knust. Vort Land er atter frit. Med Ameri- kas, Englands og Sovjetunionens Hære i Spidsen har Verdens fri- hedselskende Nationer knækket det Voldsregime, der gennem 12 Aar har truet og terroriseret alle demokratiske Lande. I fem lange Aar følte det dan- ske Folk paa sin Krop, hvad na- zistisk Styre betyder. Død, Vold, Ødelæggelse og Udplyndring har hærget vort Land. Tusinder af gode danske Mænd gav deres Liv i den ulige Kamp. Titusinder har henslæbt Maaneder og Aar i Kon- centrationslejre og Tugthuse; men Danmark lod sig ikke knæg- te. Det er vor Stolthed og Lykke i Dag, paa Befrielsens Dag. Op- rejst kan vi møde de allierede Hære, som nu staar i vort Land. De bringer os Friheden, men ikke som Gave. Vi er deres Medkæm- pere som de vore. Vi er en uad- skillelig Del af den Frihedens vældige Armé, som har besejret Menneskehedens nedrigste Fjen- de, Nazismen. Danmarks Befrielse er ogsaa det danske Folks Værk. Fra Besættelsens første Dag mødte Nazisterne i Danmark en sand passiv Modstand fra det overvældende Flertal af det dan- ske Folk, og den slappede intet Øjeblik under de fem tunge Aar. Men passiv Modstand alene var ikke tilstrækkelig til at knuse Nazismen og give Danmark en Plads i de allierede Nationers Rækker. Fra 9. April 1940 var Danmark i Krig mod Tyskland,

> •

yt

Boldenspatoet paa Amalie«borg,

Made with FlippingBook - Online magazine maker