uddannelsesområdet, og det er noget den nye mødrehjælp også finder ekstremt vigtigt. Den gamle
mødrehjælp havde sit Kollektivhus for enlige mødre, den nye har sit Alexandra-kollegie for unge
enlige mødre. Den gamle mødrehjælp opdyrkede nye hjælpeformer, den nye gør det samme fx mht.
for tidligt fødte børn eller unge mødre.
I udgangspunktet var formålet med den offentlige Mødrehjælp at tilbyde et alternativ til
svangerskabsafbrydelse og dermed en kontrol af de illegale aborter. Gennem institutionens arbejde
kom dette mål til at virke som en katalysator for skabelsen og udviklingen af de forskellige
hjælpeforanstaltninger og dermed som en drivkraft i efterkrigstidens sociale forandringer på svangreområdet. 33 De nye initiativer kom primært fra institutionen i København, men
mødrehjælpsinstitutionerne i provinsen tog flere af de nye tiltag, som fx uddannelseshjælp til enlige
mødre, til sig. Der var tilsyneladende stor ensartethed mellem Mødrehjælpen i København og
mødrehjælpsinstitutionen i Næstved. De ensartede linjer i arbejdet blev styrket gennem årlige
ledermøder, plenarmøder og via Mødrehjælpens Fællesråd (indtil 1956), hvor formænd og ledere
for institutionernes bestyrelser deltog.
Den enkelte kvinde kunne have gode eller dårlige oplevelser i mødet med Mødrehjælpen, men som
samfundsinstitution bidrog Mødrehjælpen til at modernisere forholdene omkring svangerskab og
fødsel ved at løse en række specifikke socialpolitiske problemer for en af velfærdssamfundets mest
sårbare grupper: de vanskeligt stillede gravide kvinder, de enlige mødre og deres børn. Set i det lys
repræsenterede de danske mødrehjælpsinstitutioner et unikt indslag i efterkrigstidens
svangreomsorg – også lokalt.
33 Andersen 2003.
17
Made with FlippingBook - Online magazine maker