bortadoptere det. De to foreninger blev i 1924 slået sammen til ”Foreningen Mødrehjælpen”, og det
var den forening, der inspirerede embedsværket.
Der var nemlig sket noget uhyre vigtigt med det sociale hjælpearbejde i de første årtier af 1900-
tallet. Hvor det tidligere havde været samfundets opgave at straffe ugifte kvinder, der fødte i
dølgsmål, blev det nu en opgave at hjælpe og støtte disse kvinder. Hjælpen skulle gives som en
hjælp til selvhjælp, således at mødrene blev støttet i selv at drage omsorg for deres børn. Men
fædrene skulle også tage deres del af ansvaret. Kvinderne skulle opgive, hvem der var barnets far,
således at der kunne inddrages underholdsbidrag eller alimentationsbidrag, som det hed dengang.
Mødrene skulle påtage sig ansvaret og omsorgen i praksis ; fædrenes bidrag var økonomisk med
henblik på barnets underhold.
Da det offentlige overtog det private mødrehjælpsarbejde i 1939, blev den filantropiske ide om
privat socialt hjælpearbejde som supplement til den offentlige hjælp videreført i mødrehjælpsloven,
der åbnede for en række privatfinansierede opgaver. Til gengæld brød loven med tidligere tiders
skelnen mellem værdigt og uværdigt trængende. Modsat socialkontorerne, der primært rettede sig
mod den ubemidlede del af befolkningen, skulle Mødrehjælpen i den offentlige bevidsthed være for
alle - for gifte såvel som ugifte, for fattige såvel som mere velstående. Mødrehjælpen skulle bistå
alle kvinder, der måtte have behov for hjælp og vejledning i forbindelse med svangerskab og fødsel.
Men der var også et andet formål med at gøre Mødrehjælpen offentlig. I 1932 havde regeringen
nedsat en Svangerskabskommission, hvis opgave var at undersøge, hvorledes der kunne skabes
klarere retningslinjer og en mere kontrolleret praksis af svangerskabsafbrydelser. Før
Svangerskabslovens ikrafttræden i 1939 var det nemlig strafbart at afbryde en graviditet med
mindre det skete for at afværge en truende fare for kvindens liv og helbred. Med
svangerskabslovens indførelse blev der i nærmere afgrænsede tilfælde mulighed for at få abort og
straffen for illegale aborter blev nedsat. Mødrehjælpsloven og svangerskabsloven blev knyttet tæt
sammen. Det blev nemlig Mødrehjælpens opgave at optage forhandlinger med barnemoren og dels
søge at afholde hende fra overilede skridt, dels give vejledning om den bistand og de hjælpemidler,
der stod til rådighed, såfremt hun gennemførte svangerskabet, og ikke mindst at oplyse om de
forbundne farer ved abort. Derved blev de offentlige mødrehjælpsinstitutioner en del af den
forebyggende socialpolitik omkring abortspørgsmålets løsning.
4
Made with FlippingBook - Online magazine maker