Kapitel 6 Ledelsesberetningens redegørelser om bæredygtighed
- licensafgifter, lejeafgifter, adgangsgebyrer og andre vederlag for licenser og/eller kon- cessioner og - betalinger for forbedringer af infrastruktur. ► Når betalingerne er henført til et bestemt projekt, skal der tillige gives oplysninger om de samlede beløb pr. type af betaling, der er foretaget til hvert enkelt projekt. Endvidere skal de samlede betalinger til hvert enkelt projekt oplyses. Det er de faktiske betalinger i regnskabsåret, der skal oplyses om, uanset i hvilken periode de indregnes i resultatopgørelsen. Som betalinger anses såvel kontante betalinger som naturalieydel- ser, eksempelvis drift af skoler eller hospitaler. Afgrænsningen af myndigheder skal forstås bredt som enhver instans, der udøver myndighed i landet, herunder også virksomheder, der er kontrolleret af en myndighed. Der kan eksempelvis være tale om et ministerium, en styrelse eller en regional eller kommunal myndighed. Betalingerne skal specificeres pr. myndighed inden for det enkelte land.
Faktiske betalinger i regnskabsåret
En myndighed
Hvis en betaling er foretaget gennem fællesledede arrangementer, skal virksomheden enten oplyse om den fulde betaling eller en forholdsmæssig andel af betalingen.
Oplysningerne om betalinger til myndigheder kan præsenteres:
Placering af oplysningerne
► I ledelsesberetningen. ► I en supplerende beretning til årsrapporten, hvortil der henvises i ledelsesberetningen. ► På virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen. For yderligere om offentliggørelse på virksomhedens hjemmeside henvises til redegørelsesbe- kendtgørelsen. 6.6 Redegørelse for dataetik Virksomheder i regnskabsklasse C (stor) og D skal redegøre for deres politik for dataetik i ledel- sesberetningen, hvis virksomheden har en sådan politik. Der er tale om et rent nationalt krav og dermed ikke et krav, der udspringer af et EU-direktiv. Erhvervsstyrelsen har udsendt en Vejledning om lovpligtig redegørelse for dataetik i december 2020. Den indeholder bl.a. en beskrivelse af formålet med redegørelsen, en præcisering af hvilke virksomheder der er omfattet henholdsvis kan undtages samt formaliakrav til udformning af rap- porteringen. Vejledningen indeholder også en række eksempler på, hvilke emner en politik for da- taetik kan indeholde. Har virksomheden ikke en politik for dataetik, skal den forklare hvorfor. Kravet er, ligesom rede- gørelse for samfundsansvar, bygget op om følg eller forklar-princippet. Det betyder, at virksom- heden skal redegøre for sine dataetiske politikker, herunder virksomhedens arbejde med og politik for dataetiske spørgsmål. Hvis virksomheden ikke har implementeret en politik, skal ledelsesbe- retningen indeholde en forklaring om baggrunden herfor. Formålet med kravet i § 99 d er at skabe fokus på – og øget gennemsigtighed om – virksomheder- nes arbejde med dataetik, så både nuværende og mulige samarbejdspartnere, kunder og investorer kan danne sig et overblik over, hvorvidt den enkelte virksomhed har politikker for dataetik og indholdet af disse.
§ 99 d
Vejledning fra Erhvervs- styrelsen
Følg eller forklar-princip
Formål
Dataetik handler overordnet set om en god praksis for at indsamle, bruge og dele data. Det ved- rører de etiske overvejelser, som en virksomhed må gøre sig i forbindelse med den øgede mængde
Begrebet dataetik
112 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease