Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 6 Ledelsesberetningens redegørelser om bæredygtighed

at give inspiration til, hvordan virksomheden kan arbejde med dataetik, og hvilke spørgsmål den kan stille sig i forbindelse med dette arbejde. Dette kan bl.a. hjælpe virksomheden med at etablere dataetiske politikker og praksis i øvrigt. Desuden kan inspiration søges på Virksomhedsguiden om dataetik, hvor der bl.a. fremgår konkrete eksempler på virksomheder, der fortæller om deres arbejde med dataetik, ligesom det uddybes, hvad dataetik er, og hvordan virksomheden kommer i gang med at udarbejde politikker for data- etik. Udarbejder virksomheden koncernregnskab, skal der tillige udarbejdes en koncernredegørelse for dataetik, jf. § 128, stk. 2. Loven indeholder i den forbindelse visse undtagelser for virksomheder, der indgår i en koncern:

Undtagelser for virksomheder i en koncern

En modervirksomhed, der udarbejder koncernregnskab og heri medtager redegørelsen for koncer- nen som helhed, kan undlade at give redegørelsen for politikker om dataetik i sit eget årsregnskab.

Moder- virksomheder

En dattervirksomhed er fritaget for at redegøre for politikker om dataetik, hvis modervirksomhe- den oplyser om dataetiske politikker for hele koncernen. Det kan være den umiddelbart overlig- gende eller en højereliggende modervirksomhed. Undtagelsen for dattervirksomheder kan dog alene anvendes under følgende betingelser: ► Modervirksomhedens redegørelse for koncernen skal dække samme periode som dattervirk- somhedens regnskabsperiode. ► Dattervirksomheden skal i sin ledelsesberetning oplyse navn og CVR-nr. på den modervirk- somhed, der har offentliggjort redegørelsen. - Hvis modervirksomheden har offentliggjort redegørelsen på sin hjemmeside, skal datter- virksomheden indsætte et link hertil i sin ledelsesberetning. Redegørelsen skal som udgangspunkt placeres som en del af virksomhedens ledelsesberetning i virksomhedens årsrapport. Virksomheden kan i stedet vælge at placere redegørelsen på virksom- hedens hjemmeside efter samme regler, som gælder for redegørelse for samfundsansvar. Offentliggøres redegørelsen på virksomhedens hjemmeside, skal den offentliggøres som én samlet redegørelse, og det skal oplyses, at redegørelsen udgør en del af ledelsesberetningen i virksomhe- dens årsrapport, og hvilken regnskabsperiode den pågældende årsrapport dækker. Redegørelsen skal være tilgængelig for aktionærer m.fl. fra det tidspunkt, hvor årsrapporten, som redegørelsen knytter sig til, er tilgængelig for aktionærer m.fl., mens den skal være offentlig tilgængelig på hjemmesiden, fra det tidspunkt hvor årsrapporten offentliggøres. Redegørelsen skal være tilgængelig på virksomhedens hjemmeside i sin helhed i uændret form i mindst fem år på den eksakte internetadresse (URL-adresse), der er angivet i ledelsesberetningen i den årsrapport, som redegørelsen knytter sig til. For børsnoterede virksomheder gælder dog et krav om tilgængelighed i 10 år, jf. lov om kapitalmarkeder (tidligere værdipapirhandelsloven). Æn- dres internetadressen i løbet af den periode, skal der være en direkte viderestilling fra den inter- netadresse, der oprindeligt er anført i ledelsesberetningen. Redegørelsen skal offentliggøres som én samlet redegørelse, der giver regnskabsbrugerne et sam- menhængende billede af virksomhedens politik for dataetik. Dette forhindrer ikke, at redegørelsen kan struktureres i flere underliggende afsnit, der kan lette læsningen for regnskabsbrugerne. Redegørelsen skal kunne adskilles fra de øvrige, ikke-finansielle redegørelser i ledelsesberetningen og skal på hjemmesiden offentliggøres under overskriften "Redegørelse for politik for dataetik, jf. årsregnskabslovens § 99 d".

Datter- virksomheder

Placering af redegørelsen

Formkrav til redegørelsen

De nærmere krav til placering på hjemmesiden er fastsat i redegørelsesbekendtgørelsen.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 115

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease