Kapitel 7 Egenkapitalopgørelse
Ledelsens forslag til en resultatdisponering skal for regnskabsklasse B-virksomheder præsenteres i tilknytning til resultatopgørelsen. Oplysningerne, der kræves i resultatdisponeringen, kan sæd- vanligvis genfindes i egenkapitalopgørelsen. Se mere om præsentation og opstilling af en resultat- disponering nedenfor i afsnit 7.6. Hvis en virksomhed i regnskabsklasse B ikke medtager en egenkapitalopgørelse i årsrapporten, vil regnskabsbruger alene få udvalgte og spredte oplysninger om egenkapitalens udvikling. Loven stiller i den forbindelse følgende krav om oplysninger om transaktioner på egenkapitalen: ► Foreslået udbytte og ekstraordinært udbytte i løbet af regnskabsåret skal oplyses særskilt i resultatdisponeringen, jf. § 31. ► Oplysninger om egne kapitalandele, herunder køb og salg i regnskabsåret, skal fremgå af le- delsesberetningen, jf. § 77, medmindre virksomheden i stedet vælger at oplyse herom i no- terne. ► Opskrivninger og tilbageførsler på reserve for opskrivninger, jf. § 41, skal noteoplyses, jf. § 58, nr. 2 ► Valutakursændringer fra omregning af regnskaber aflagt i fremmed valuta, jf. § 49, stk. 2, nr. 4, skal noteoplyses, jf. § 55 a. ► Værdireguleringer fra pengestrømssikring, jf. § 49, stk. 2, nr. 3, skal noteoplyses, jf. § 55 a. EY's holdning En række andre centrale oplysninger om transaktioner på egenkapitalen kan regnskabsbruger alene indirekte udlede af regnskabet. Det gælder fx for beløb vedrørende udbytte fra tidligere år, der er udbetalt i regnskabsåret, akkumulerede ændringer til egenkapitalen primo som følge af praksisændringer eller væsentlige fejl, kapitalforhøjelser og kapitalnedsættelser samt kapi- talbevægelser i forbindelse med omstruktureringer. På grund af ovenstående er det EY's opfattelse, at regnskabsbruger stilles dårligere ved ikke at have en egenkapitalopgørelse til rådighed, som giver det fulde overblik over de transaktioner, der er indregnet på egenkapitalen. Derfor anbefaler EY, at virksomheder i regnskabsklasse B altid præsenterer en egenkapitalopgørelse efter kravene i regnskabsklasse C og D, så de sam- lede egenkapitaltransaktioner fra primo regnskabsåret til ultimo med sammenligningstal for for- rige regnskabsår vises på en overskuelig måde i årsregnskabet. Vælger virksomheden frivilligt at udarbejde en egenkapitalopgørelse, anses kravet til oplysning om opskrivninger og tilbageførsler på reserve for opskrivninger efter § 58, nr. 2, som opfyldt. Se mere i afsnit 25.6 Reserve for opskrivninger . Oplysningskravet om redegørelse for bevægelser på reserve for sikringstransaktioner og reserve for valutaomregning (dagsværdireserver) efter § 55 a anses ligeledes for opfyldt, når virksomhe- den udarbejder en egenkapitalopgørelse. Modervirksomheder, der selvstændigt er en regnskabsklasse B-virksomhed, men som er koncern- regnskabspligtige, skal aflægge et modervirksomhedsregnskab efter regnskabsklasse C, jf. § 119. Som følge heraf vil koncernregnskabspligtige modervirksomheder altid skulle præsentere en egen- kapitalopgørelse.
§ 31
Oplysnings– krav
Kan erstatte visse noter
Moder- virksomheder
130 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease