Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

»Kapitel 22 a

Tvangsopløsning og sletning

§ 162 a. Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse en virksomhed i overensstemmelse med den lov- givning, som er gældende for virksomheden, hvis den undlader at

1) indsende en erklæring i henhold til § 159 d, 2) indsende oplysninger i henhold til § 160 eller 3) efterkomme et påbud givet i henhold til § 161, stk. 1, nr. 2 eller 3.

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan slette en filial af en udenlandsk virksomhed fra styrelsens register, hvis filialen undlader at indsende en erklæring eller oplysninger eller at efterkomme et påbud efter stk. 1, nr. 1-3. Vedrører forholdet et interessentskab eller kommanditselskab, kan styrelsen slette registreringen af interessentskabet eller kommanditselskabet i styrelsens register. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte en frist, inden for hvilken virksomheden eller filialen af den udenlandske virksomhed skal opfylde et krav efter § 159 d, § 160 eller § 161, nr. 2 og 3. Opfyldes kravet ikke senest ved udløbet af den af styrelsen fastsatte frist, kan styrelsen træffe afgørelse efter stk. 1 eller 2.« Lovbemærkninger Det foreslås, at der efter kapitel 22 indsættes et nyt kapitel 22 a. Det foreslås, at overskriften til kapitlet er »Tvangs- opløsning og sletning«. Det foreslåede kapitel 22 a omhandler Erhvervsstyrelsens adgang til at oversende en virksomhed til tvangs opløs- ning ved skifteretten eller slette virksomheden eller filialen af den udenlandske virksomhed, hvis den ikke efterkom- mer krav i forbindelse med styrelsens kontrol. Ved manglende indberetning af årsrapport m.v. modtager virksomheden eller filialen et påkravsbrev, hvori anføres yderligere frister til indberetning af dokumentet. Af § 150, stk. 3, fremgår, at der i påkravsbrevet anføres en frist på 4 uger fra brevets datering. Herefter kan styrelsen, hvis årsrapport eller undtagelseserklæring ikke er modtaget inden udløbet af denne frist, beslutte at anmode skifteretten om at opløse virksomheden i overensstemmelse med den for virksomheden gældende lovgivning herom. Vedrører påkravsbrevet en filial af en udenlandsk virksomhed, kan styrelsen, hvis årsrapport ikke er modtaget inden udløbet af den i 1. pkt. omhandlede frist, beslutte at slette filialen af registeret i overensstemmelse med den for filialen gældende lovgivning herom. Hvis årsrapport eller und- tagelseserklæring for et interessentskab eller kommanditselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, ikke er modtaget inden udløbet af den frist, som er anført i 1. pkt., kan Erhvervsstyrelsen beslutte at slette registreringen af interessentskabet eller kommanditselskabet i styrelsens register over aktive selskaber efter reglerne herom i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Adgangen til at iværksætte de nævnte tiltag ved manglende indberetning af en behørig årsrapport eller undtagel- seserklæring fremgår ligeledes i den særlige lovgivning for virksomheden. For så vidt angår tvangsopløsning, er dette reguleret i selskabslovens § 225, stk. 1, nr. 1, § 21, stk. 1, nr. 8, i lov nr. 659 af 1. juli 2019 om visse erhvervs- drivende virksomheder, og § 115, stk. 1, nr. 2, i lov nr. 712 af 25. juni 2014 om erhvervsdrivende fonde. Styrelsens adgang til at slette en filial, et interessentskab eller et kommanditselskab fremgår af henholdsvis selskabslovens § 350, stk. 1, nr. 3, og § 12, stk. 1, nr. 5, i lov om erhvervsdrivende virksomheder. Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i § 162 a, hvoraf det fremgår, hvornår Erhvervsstyrelsen i forbin- delse med styrelsens kontrol kan iværksætte tvangsopløsning eller sletning. Bestemmelsen vil bidrage til lovens overskuelighed, idet bestemmelserne om tvangsopløsning og sletning i forbindelse med styrelsens kontrol fremover er samlet i denne bestemmelse. Det foreslås i stk. 1, nr. 1-3, at Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse en virksomhed i overens- stemmelse med den lovgivning, som gælder for virksomheden, hvis den undlader at indsende en erklæring i henhold til § 159 d, indsende oplysninger i henhold til § 160, eller efterkomme et påbud givet i henhold til § 161, nr. 2 og 3.

1474 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease