Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 164. Overtrædelse af §§ 4-6, 8-16, 18-134 og 158 straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter bestemmelserne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 3. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i særlige tilfælde ved bekendtgørelse fastsætte straf af bøde for for- sætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemte regler i regnskabsstandarder, der er udstedt i medfør af § 136, stk. 1 eller 2.
Lovbemærkninger Det foreslås, at der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af en række af lovens væsentligste bestemmel- ser. Det er utvivlsomt sjældent, at disse bestemmelser vil blive brugt umiddelbart. Imidlertid tjener de ofte til at understrege og konkretisere overtrædelser af bestemmelser i straffeloven, herunder §§ 296 og 302.
Forslagets stk. 3 fastsætter tilsvarende straf for overtrædelse af bestemmelser i de i lovforslaget hjemlede bekendt- gørelser, som måtte være egnede til sanktion ved straf på linie med lovforslagets bestemmelser.
Endvidere bestemmer forslagets stk. 4, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i ganske særlige tilfælde kan belægge enkelte bestemmelser i en standard efter § 136 med straf. Dette skal ses i lyset af, at standarderne, der udstedes af en privatretlig organisation, principielt ikke sanktioneres med straf. Regnskabsbrugerne forudsættes at reagere på overtrædelser med misbilligelse og eventuelt ved at sætte en risikopræmie (lavere børskurser). Væsentlige stan- dardovertrædelser kan desuden understrege og konkretisere overtrædelse af straffeloven. Det findes under henvis- ning til ovenstående ikke, at standardernes principielle straffrihed bevirker en forringelse af regnskabsbrugernes retsstilling i forhold til gældende lov.
Ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004 § 164 affattes således:
»§ 164. Overtrædelse af §§ 4-6, 8-16, 18-134, § 137, stk. 1 og 3, og § 158 samt artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven. Det samme gælder, hvis en virksomhed, som har valgt at anvende internationale regnskabsstandarder i henhold til § 137, stk. 2, overtræder forskrifter i standarderne eller § 137, stk. 3. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter bestemmelserne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 3. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ved bekendtgørelse fastsætte straf af bøde for overtrædelse af for- skrifter i regnskabsstandarder, der er udstedt i medfør af § 136, stk. 1.«
Lovbemærkninger Den foreslåede nye affattelse af § 164 viderefører de gældende bestemmelser med visse ændringer, som har til formål at sikre, at overtrædelse af de nye bestemmelser i §§ 136 og 137 samt de deri omhandlede standarder og IAS-forordningen (forslagets § 1, nr. 45 og 46), kan straffes.
Børsnoterede virksomheders manglende overholdelse af pligten til at anvende de internationale regnskabsstandar- der, IAS/IFRS, i koncernregnskabet samt overtrædelse af forskrifter i disse standarder er en overtrædelse af IAS-
1482 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease