Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 9 Koncernregnskaber og minoritetsinteresser

I henhold til IFRS-standarderne skal dattervirksomheder også som udgangspunkt indgå i koncern- regnskabet, medmindre dattervirksomheden alene er erhvervet med henblik på videresalg og for- ventes solgt inden for 12 måneder. Fællesledede virksomheder kan undtages fra lovens krav om pro rata-konsolidering i koncernregn- skabet, hvis kravene for udeholdelse i § 114, stk. 2, er opfyldt. Det kunne eksempelvis være, hvis vedvarende hindringer begrænsede modervirksomhedens mulighed for at udøve rettigheder i de fællesledede virksomheder, eller hvis de nødvendige oplysninger til brug for pro rata-konsolide- ringen ikke kan indhentes. Anvendelsen af denne undtagelse antages i praksis at være sjælden. IFRS 10, IAS 27 og IAS 28 kræver, at virksomheder, der opfylder definitionen på en investerings- virksomhed, skal udeholde investeringer i dattervirksomheder fra konsolideringen og måle datter- virksomheder og associerede virksomheder, der ligger inden for investeringsformålet, til dags- værdi med værdiregulering over resultatopgørelsen. Dette krav findes ikke i loven, der, bortset fra bestemmelserne om udeholdelse, altid kræver, at dattervirksomheder skal konsolideres. Lovens § 37, stk. 5, der giver mulighed for regnskabsmæssig behandling af alle finansielle instru- menter i overensstemmelse med IFRS-standarderne, giver heller ikke mulighed for at bruge be- stemmelsen om investeringsvirksomheder i IFRS 10 og derved undlade konsolidering. EY's holdning For venture-virksomheder, der besidder dattervirksomheder, som ikke ønsker at aflægge kon- cernregnskab, vil en overgang til IFRS-regnskabsaflæggelse være nødvendig, idet der efter lo- ven med få undtagelser altid er koncernregnskabspligt, hvorimod IFRS 10 kræver, at virksom- heder, der opfylder definitionen på en investeringsvirksomhed, skal udeholde investeringer i dattervirksomheder fra konsolideringen. Det er ikke muligt at udeholde dattervirksomheder fra koncernregnskabet med begrundelse i dat- tervirksomhedernes forskelligartede aktiviteter. Konglomerater skal konsolideres, uanset hvor uensartede aktiviteterne i koncernen måtte være. I stedet må koncernen i segmentoplysningerne give oplysninger om koncernens sammensætning i de forskelle aktiviteter. En modervirksomhed er undtaget for koncernregnskabspligt, hvis den kun besidder dattervirksom- heder, som er uvæsentlige både individuelt og samlet set. Alle relevante forhold skal i henhold til § 13 indarbejdes i årsrapporten, medmindre de er ubety- delige. Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for betydelige, skal sådanne flere forhold indar- bejdes i årsrapporten. Hvorvidt en modervirksomhed med henvisning til forholdets ubetydelighed kan undlade at udar- bejde koncernregnskab efter § 111, stk. 1, skal derfor afgøres på baggrund af en samlet vurdering af væsentligheden af både den enkelte dattervirksomhed og af dattervirksomhederne tilsammen. Regnskabskontrollen har truffet en række afgørelser om udeholdelse af dattervirksomheder fra konsolideringen, som er vurderet væsentlige. I konkrete afgørelser har regnskabskontrollen anset dattervirksomheder som væsentlige, når dattervirksomhedernes balance har udgjort mellem 0,5- 1,0 % af modervirksomhedens balance. Samtidig er der også i afgørelserne lagt til grund, at enkelte væsentlige regnskabsposter ikke er præsenteret korrekt, når der mangler et koncernregnskab. Fx hvis en dattervirksomhed har besiddet ejendomme og er udeholdt fra konsolideringen på grund af væsentlighed, vil koncernens samlede regnskabsmæssige værdi af ejendomme ikke nødvendigvis blive præsenteret korrekt.

Fællesledede virksomheder, § 124

Investerings- virksomheder

Forskelligartet aktivitet

Udeholdelse pga. væsentlighed, § 111, stk. 1

Væsentlighed

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 163

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease