Kapitel 9 Koncernregnskaber og minoritetsinteresser
Den regnskabsmæssige værdi af kapitalandele i konsoliderede dattervirksomheder målt til kostpris skal udlignes med de konsoliderede virksomheders forholdsmæssige andel af dattervirksomhedens nettoaktiver målt til dagsværdi. Udligningen sker på tidspunktet for koncernetableringen (overta- gelsesmetoden). Forskellen mellem kostprisen og den forholdsmæssige andel af dattervirksomhedens identificerede nettoaktiver målt til dagsværdi er enten goodwill eller negativ goodwill. Den regnskabsmæssige behandling af goodwill eller negativ goodwill er omtalt i afsnit 10.4 Over- tagelsesmetoden . Udligning er et fundamentalt led i opnåelsen af formålet med koncernregnska- bet, nemlig at koncernregnskabet viser koncernen, som om der er tale om én virksomhed. Ved kapitaludligning erstattes den regnskabsmæssige værdi af kapitalandele i dattervirksomheder med de pågældende dattervirksomheders aktiver og forpligtelser. Hvis modervirksomheden i selskabsregnskabet har valgt at måle kapitalandele i dattervirksomhe- der efter den indre værdis metode, og en dattervirksomheds regnskabsmæssige indre værdi er negativ, indregnes en forpligtelse alene i det omfang, modervirksomheden har en retlig eller fak- tisk forpligtelse til at dække dattervirksomhedens underbalance, jf. afsnit 19.5 Indre værdis me- tode. Dattervirksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi skal derimod indregnes fuldt ud i et koncernregnskab, idet koncernen skal vise de samlede aktiviteter, som om koncernen havde været én virksomhed. I sådanne situationer vil der opstå forskelle mellem modervirksomhedens og koncernens resultat og egenkapital. Kapitalandele i modervirksomheden, der besiddes enten af modervirksomheden selv eller af en konsolideret dattervirksomhed, udlignes ikke, men anses i koncernregnskabet for at være egne kapitalandele. En dattervirksomheds beholdning af egne kapitalandele elimineres derimod ved kapitaludligningen af de koncerninterne kapitalandele. Beholdning af egne kapitalandele på koncernniveau skal i henhold til § 128, stk. 2, oplyses i kon- cernens ledelsesberetning. Oplysningen kan dog alternativt gives i noterne til koncernregnskabet. Vedrørende den regnskabsmæssige behandling af egne kapitalandele i øvrigt henvises til kapitel 35 Egne kapitalandele . 9.9 Regnskabsår Koncernregnskabet skal have samme balancedag som modervirksomhedens årsregnskab. Modervirksomheder skal endvidere sikre, at dattervirksomheder har samme regnskabsår som mo- dervirksomheden, medmindre det ikke er muligt pga. forhold, som er ude af dattervirksomhedens og modervirksomhedens kontrol. For danske virksomheder vil denne mulighed altid kunne opfyl- des. Er tilpasning af regnskabsår i koncernen ikke mulig, fx på grund af konflikter med lovgivningen i andre lande, skal modervirksomheden sikre, at de udenlandske dattervirksomheder indrapporterer interne regnskaber på modervirksomhedens balancedag, der i stedet anvendes som grundlag for udarbejdelsen af koncernregnskabet.
Udligning af kapitalandele, § 122, stk. 3
Negativ indre værdi i datter- virksomheder
Egne kapitalandele
§ 116, stk. 1
§ 15, stk. 5
Der skal under anvendt regnskabspraksis gives oplysning om, når en dattervirksomhed har en an- den balancedag end modervirksomheden.
§ 125, stk. 2
Desuden skal der oplyses om betydningsfulde hændelser indtruffet mellem dattervirksomhedens balancedag og modervirksomhedens balancedag.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 169
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease