Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 9 Koncernregnskaber og minoritetsinteresser

Tilgang 4 – Ophør med indregning af minoritetsinteresse Den sidste mulighed, modervirksomheden har, er at ophøre med indregning af minoritetsinteres- sen straks efter virksomhedssammenslutningen, og indregning af en finansiel forpligtelse. Eventu- elle forskelle mellem beløbet fra ophør med indregning af minoritetsinteressen og indregning af den finansielle forpligtelse relateret til put-optionen indregnes i egenkapitalen. Efterfølgende æn- dringer i den finansielle forpligtelse indregnes i resultatopgørelsen. Eventuelt udbytte, betalt til minoriteten, indregnes i koncernregnskabet som en omkostning, med undtagelse af den situation, hvor udbyttet er en nedbringelse af gælden til minoriteten. Dette med- fører, at minoritetens andel af resultatet allokeres til majoriteten, da der ikke er nogen minoritet efter tilgang 4. Ved udnyttelse af optionen udlignes den finansielle forpligtelse med modervirksomhedens betaling af udnyttelsesprisen relateret til put-optionen. Hvis optionen udløber, indregnes minoritetsinteressen på ny, og eventuelle forskelle mellem mino- ritetsinteressen og den finansielle forpligtelse indregnes under egenkapitalen. Således er den eneste forskel på tilgang 1 og tilgang 4, at i tilgang 1 indregnes forskelsbeløb ved første indregning som en del af goodwill, mens den i tilgang 4 indregnes i egenkapitalen. En kombination af call- og put-optioner I nogle virksomhedssammenslutninger er der en kombination af call- og put-optioner over minori- tetsinteressens ejerandel. Når call- og put-optionen har samme vilkår, herunder særligt samme faste udnyttelsespris, vil dette være udtryk for, at modervirksomheden har nuværende adgang til afkastet fra ejerandelene omfattet af optionerne. Derfor skal modervirksomheden i disse situatio- ner regnskabsmæssigt antage, at de har erhvervet 100 % af ejerandelene og indregne en forplig- telse, der reflekterer den udskudte betaling eller det variable vederlag for minoritetens ejerandel. Når call- og put-optionen har samme vilkår, men udnyttelsesprisen svarer til dagsværdien af ejer- andelene, vil dette normalt være udtryk for, at afkastet fra ejerandelene fortsat tilhører minorite- ten. 9.13 Regnskabsmæssig behandling ved afhændelse af dattervirksomheder Ved en fuldstændig afhændelse af en dattervirksomhed afkonsolideres dattervirksomhedens net- toaktiver i koncernregnskabet. Gevinst eller tab beregnes som forskellen mellem den regnskabs- mæssige værdi af dattervirksomhedens nettoaktiver på salgstidspunktet fratrukket nettosalgspri- sen. Den realiserede gevinst eller tab indregnes typisk i koncernregnskabets resultatopgørelse under andre driftsindtægter eller andre driftsomkostninger, svarende til regnskabspraksis for ge- vinster og tab ved afhændelse af øvrige langfristede aktiver. Eventuelle poster, indregnet i egen- kapitalen, herunder valutakursreguleringer m.v., skal reklassificeres til resultatopgørelsen i for- bindelse med afhændelsen, medmindre det fremgår af årsregnskabsloven, at disse poster ikke må reklassificeres, fx afskrivninger på anlægsaktiver i en dattervirksomhed. I nogle tilfælde kan afhændelse af dattervirksomheder være af et omfang, der medfører, at gevin- ster og tab skal præsenteres særskilt som en del af en ophørende aktivitet, jf. § 80. Der kan lige- ledes være krav om præsentation som en særlig post.

Tilgang 4

Kombination af call- og put- optioner

Fuldstændig afhændelse

En delvis afhændelse af en dattervirksomhed, hvor modervirksomhedens kontrol bevares, anses som en egenkapitaltransaktion. Se mere herom ovenfor i afsnit 9.10.

Delvis afhændelse

176 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease