Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 10 Virksomhedssammenslutninger

Afkast kan både være direkte afkast, som udbytte eller resultatandele, men også indirekte afkast i form af fx reduktion af omkostninger eller andre økonomiske fordele direkte eller indirekte til virksomhedsdeltagerne. En virksomhed består af nogle input og nogle processer, der, når processerne anvendes på disse input, skaber muligheden for at producere output. Input er enhver økonomisk ressource, som enten skaber eller har mulighed for at skabe output, når processer anvendes på disse input. Eksempler på input er langfristede aktiver, herunder im- materielle rettigheder, produktionsudstyr og medarbejdere.

Input

Processer er systemer, standarder, konventioner og regler. Eksempler på processer er fx strate- giske planer, driftsmæssige og operationelle processer og ressourceanvendelsesprocesser.

Processer

Output er resultatet af input og processer, som skaber eller giver mulighed for at skabe udbytte, lavere omkostninger eller andre økonomiske fordele til investorer m.v.

Output

Ovenstående krav til input, processer og output skal være opfyldt, for at der er tale om en virk- somhed. Det kræver derfor en grundig vurdering af input, processer og output for at kunne kon- kludere, om der er tale om en virksomhedsovertagelse eller køb af en gruppe af aktiver. Der er i IFRS 3 indført en valgfri koncentrationstest for at tillade en forenklet vurdering af, om et erhvervet sæt aktiviteter og aktiver ikke opfylder betingelserne for en virksomhed. Erhvervssty- relsen har givet udtryk for, at koncentrationstesten også kan anvendes under loven. Virksomheden kan vælge at anvende koncentrationstesten transaktion for transaktion. Koncentrationstesten er opfyldt, hvis dagsværdien af de erhvervede aktiver i al væsentlighed er koncentreret i et enkelt identificerbart aktiv eller gruppe af aktiver. Hvis testen er opfyldt, er ak- tiviteterne og aktiverne ikke en virksomhed, og ingen yderligere vurdering er krævet. Hvorimod, hvis testen ikke er opfyldt, eller hvis en virksomhed vælger ikke at anvende testen, skal der udføres en detaljeret vurdering ved anvendelse af reglerne i loven. Der kan i visse tilfælde være tale om erhvervelse af en gruppe af aktiver, der ikke i regnskabsmæs- sig forstand betragtes som en virksomhed, og hvor de regnskabsmæssige krav til virksomhedssam- menslutninger derfor ikke finder anvendelse. Det kan eksempelvis være køb af et selskab, der alene besidder investeringsejendomme, vindmøl- ler, landbrugsjord eller et hotel, der drives som udlejning af en investeringsejendom og som ikke opfylder definitionen på en virksomhed og kravene til input, processer og output. I så fald skal virksomheder ved sådanne erhvervelser i stedet anvende lovens bestemmelser for køb af aktiver. Sondringen mellem køb af virksomhed og køb af en gruppe af aktiver er vigtig, da den regnskabs- mæssige behandling er væsentlig forskellig. Eksempelvis skal overtagne aktiver og forpligtelser i forbindelse med et virksomhedskøb, der skal behandles efter overtagelsesmetoden, måles til dags- værdi på overtagelsestidspunktet, og der skal indregnes udskudt skat af de foretagne købesums- allokeringer. Forskellen mellem disse beløb og købsvederlaget udgør goodwill eller negativ good- will. Ved køb af en gruppe aktiver skal overtagne aktiver måles til kostpris på købstidspunktet, svarende til en forholdsmæssig allokering af det samlede købsvederlag på de overtagne nettoak- tiver, uden indregning af udskudt skat. Ved køb af en gruppe aktiver indregnes der derfor ikke goodwill. Virksomhedssammenslutninger skal regnskabsmæssigt behandles efter enten overtagelsesmeto- den, sammenlægningsmetoden eller book value-metoden, uanset hvilke krav der måtte blive stillet til sammenslutningen fra anden side, eksempelvis skattemyndighederne eller sælger af virksom- heden.

Frivillig koncentra- tionstest

Virksomheds- køb eller køb af en gruppe aktiver

Lovens 3 metoder

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 183

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease