Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 10 Virksomhedssammenslutninger

EY's holdning Efter EY's opfattelse sikrer ovenstående fremgangsmåde en korrekt opgørelse og en ensartet værdiansættelse af alle overtagne identificerbare aktiver og forpligtelser til dagsværdi, herun- der af goodwill eller negativ goodwill. Overtagelsestidspunktet er tidspunktet for opgørelse af dagsværdi for overtagne aktiver og for- pligtelser samt goodwill eller negativ goodwill. Indregning af den overtagne virksomheds resultat sker ligeledes fra overtagelsestidspunktet. Udgangspunktet er, at virksomheder efter overtagelsesmetoden ikke med regnskabsmæssig virk- ning kan erhverve en anden virksomhed med tilbagevirkende kraft. Fremgår det af købsaftalen, at man overtager en virksomhed med tilbagevirkende kraft, eksempelvis fra den 1. januar i et regn- skabsår og med udgangspunkt i dagsværdierne pr. denne dato, vil dette alene typisk have betyd- ning for opgørelse af det aftalte købsvederlag. Uanset hvad der fremgår af købsaftalen, kan køber først regnskabsmæssigt indregne overtagelsen på det tidspunkt, hvor der reelt opnås kontrol.

Overtagelses- tidspunktet

Tidligere overtagelse i henhold til aftalesættet

10.7 Opgørelse af købsvederlag Opgørelse af et købsvederlag volder sjældent i praksis de største vanskeligheder.

Et købsvederlag vil ofte enten bestå af kontanter eller af andre aktiver. Ved opgørelsen af vederlag i andre aktiver end kontanter, fx betaling med købers egne kapitalandele, opgøres dagsværdien af de vederlagte aktiver på overtagelsestidspunktet og ikke på aftaletidspunktet. En aftale om virksomhedsovertagelse kan dog ofte indeholde betingelser om, at købsvederlagets størrelse efterfølgende kan blive reguleret, eksempelvis betinget af et givet fremtidigt resultat (earn out). Hvis de omtalte betingelser med rimelig sandsynlighed og pålidelighed kan opgøres på overtagelsestidspunktet, indregnes nutidsværdien af det forventede yderligere købsvederlag ved opgørelsen af købsvederlaget på overtagelsestidspunktet, og som modpost indregnes et tilgode- havende eller en forpligtelse. Et betinget købsvederlag er ikke omfattet af kravet om måling til dagsværdi i lovens § 37, stk. 1. Dette skyldes undtagelsen i § 37, stk. 3, nr. 5. Et betinget købsvederlag skal derfor enten måles til nettorealisationsværdi efter § 36 eller til kapitalværdi efter § 47, stk. 2. En kapitalværdi opgø- res ved tilbagediskontering af de forventede fremtidige pengestrømme og må derfor antages at være tæt på dagsværdien. Efterfølgende reguleringer til et opgjort betinget købsvederlag skal indregnes direkte i resultatop- gørelsen. Efterfølgende ændringer af et betinget købsvederlag vedrører typisk begivenheder, der er opstået efter overtagelsen og skal derfor ikke påvirke det oprindelige købsvederlag for virksom- heden, men indregnes i resultatopgørelsen.

Ubetingede købsvederlag

Betingede købsvederlag

Efterfølgende reguleringer

Det har været diskuteret, hvor i resultatopgørelsen en efterfølgende regulering til betingede købs- vederlag skal klassificeres i resultatopgørelsen.

EY's holdning En efterfølgende regulering til betingede købsvederlag skal efter EY's opfattelse indregnes i finansielle poster. Efter omstændighederne kan der være tale om en "særlig post", som også skal noteoplyses.

186 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease