Kapitel 10 Virksomhedssammenslutninger
Reguleringer til overtagelsesbalancen kan dog ikke foretages for nye forhold, transaktioner eller begivenheder, som er opstået efter overtagelsestidspunktet. Væsentlige fejl, der opstår efter over- tagelsestidspunktet, skal regnskabsmæssigt indregnes direkte på egenkapitalen primo for året, som korrektionen vedrører, og sammenligningstal for tidligere år skal tilpasses. Korrektion af væ- sentlige fejl må ikke påvirke resultatopgørelsen for indeværende år. Andre fejl, der ikke karakteri- seres som væsentlige, indregnes i resultatopgørelsen. Der henvises til kapitel 12 Anvendt regn- skabspraksis, regnskabsmæssige skøn og væsentlige fejl for en omtale af den regnskabsmæssige behandling af fejl og væsentlige fejl. 10.12 Køb og salg af kapitalandele i dattervirksomheder En forøgelse eller nedbringelse af modervirksomhedens ejerandel i en dattervirksomhed, som ikke medfører tab af kontrol over dattervirksomheden, skal regnskabsmæssigt behandles som en egen- kapitaltransaktion. Der skal i den forbindelse ikke ske genmåling af indregnede aktiver og forplig- telser i dattervirksomheden, men ændringen i koncernens og minoritetens relative ejerandel ju- steres direkte på egenkapitalen. En eventuel forskel mellem prisen på de handlede kapitalandele og deres regnskabsmæssige værdi skal indregnes i egenkapitalen. Der henvises til afsnit 9.11 Køb og salg af minoritetsinteresser . Når en modervirksomhed taber kontrol over en dattervirksomhed, men bibeholder kapitalandele i dattervirksomheden, skal der ikke ske genmåling af de bibeholdte kapitalandele med indregning af gevinst/tab i resultatopgørelsen i modsætning til reglerne i IFRS 3. Under loven skal der i forbin- delse med salget ske ophør med indregning af den forholdsmæssige andel af den regnskabsmæs- sige værdi, som er solgt, og den resterende regnskabsmæssige værdi udgør fremadrettet kostpri- sen for de kapitalandele, der er i behold. Der henvises til afsnit 9.13 Regnskabsmæssig behandling ved afhændelse af dattervirksomheder .
Køb og salg af minoritets- andele
Salg af kapitalandele
10.13 Sammenlægningsmetoden
For koncerninterne virksomhedssammenslutninger, hvor de sammensluttede virksomheder begge er underlagt samme modervirksomhed i et koncernforhold, eller alle deltagende virksomheder i øvrigt er underlagt den samme interesses bestemmende indflydelse, kan sammenlægningsmeto- den vælges anvendt. Lovens tidligere mulighed i § 123, stk. 2, om anvendelse af sammenlægningsmetoden i eksterne virksomhedssammenslutninger mellem ligeværdige parter er afskaffet som led til lovens tilpasning til IFRS 3. For yderligere beskrivelse af sammenlægningsmetoden henvises til kapitel 39 Koncerninterne virk- somhedssammenslutninger . 10.14 Book value-metoden Loven indeholder tillige mulighed for at gennemføre koncerninterne virksomhedssammenslutnin- ger efter book value-metoden. Metoden kræver indregning af en koncernintern virksomhedssam- menslutning på tidspunktet for overgang af kontrol og uden krav om at tilpasse sammenligningstal for tidligere regnskabsår. Denne fremgangsmåde medfører en klar lempelse for virksomhederne, når der gennemføres koncerninterne transaktioner.
Koncern- interne virksomheds- sammen- slutninger
§ 123, stk. 2
For yderligere beskrivelse af book value-metoden henvises til kapitel 39 Koncerninterne virksom- hedssammenslutninger .
194 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease