Kapitel 11 Fremmed valuta
11.11 Hyperinflation Loven indeholder ingen specifikke bestemmelser, der regulerer hyperinflation, og korrektion for hyperinflation er ikke tilladt. I praksis har dette ikke været et større problem for danske virksom- heder, men det kan være tilfældet for virksomheder, som ejer kapitalandele i dattervirksomheder eller associerede virksomheder beliggende i lande med hyperinflation. EY's holdning Det kan derfor efter EY's opfattelse være nødvendigt at foretage korrektion for hyperinflation af hensyn til det retvisende billede, jf. § 11. Korrektion for hyperinflation kan ske ved anvendelse af IAS 29 Hyperinflation . Efter IAS 29 skal regnskaber for udenlandske enheder, hvis funktionelle valuta er en hyperinflationsvaluta, inflati- onskorrigeres, før de omregnes til præsentationsvaluta. 11.12 Præsentation og oplysninger Af hensyn til regnskabsbrugerne skal virksomheder, der anvender en anden relevant rapporte- ringsvaluta end danske kroner eller euro, anføre kursen på den anvendte valuta pr. balancedagen i både indeværende og foregående regnskabsår i forhold til danske kroner. Endvidere skal metoderne for omregning fra fremmed valuta til rapporteringsvalutaen beskrives i anvendt regnskabspraksis. Herunder skal virksomheden oplyse, hvorvidt transaktionsdagens kur- ser eller kursen på balancedagen er anvendt ved omregning. Ligeledes skal den regnskabsmæssige behandling af valutakursgevinster og -tab beskrives i anvendt regnskabspraksis. Virksomheder i regnskabsklasse B-D skal præsentere en egenkapitalreserve for valutaomregning af dattervirksomheder, kapitalinteresser, associerede virksomheder og joint ventures samt lang- fristede tilgodehavender og gæld, der opfylder kriterierne for at være en del af virksomhedens nettoinvesteringer. Der er ikke tale om en egentlig bunden egenkapitalreserve. Reserven, der både kan være positiv og negativ, har primært til formål at tydeliggøre ikke-realiserede gevinster og tab, der er indregnet direkte i egenkapitalen. Egenkapitalreserven skal opløses og reklassificeres til resultatopgørelsen, når de indregnede beløb realiseres.
§ 53, stk. 1
§ 53, stk. 2, nr. 2
Egenkapital- reserve, §§ 39 og 55 a
Ikke-bunden reserve
Reserven skal præsenteres i såvel koncernregnskabet som i selskabsregnskabet.
Hvad der konkret skal indgå i reserven for valutaomregning er imidlertid i praksis ikke så omfat- tende i forhold til et selskabsregnskab, idet de fleste valutaomregninger allerede i dag indgår som en del af nettoopskrivningsreserven efter indre værdis metode. Dette skyldes, at reserven for in- dre værdi har forrang for dagsværdireserven i selskabsregnskabet. Indregnes en kapitalandel der- imod til dagsværdi via egenkapitalen, medtages den fulde regulering som en del af den tilhørende "Reserve for opskrivninger", mens ingen kursregulering finder sted ved indregning af kapitalan- dele til kostpris. Som det fremgår, vil reserven for valutaomregning derfor være mest relevant i forhold til udarbejdelse af koncernregnskaber. Der er ikke krav om præsentation af bundne egenkapitalreserver i et koncernregnskab. Det skyldes bl.a., at beslutning om udlodning af udbytte ikke foretages på grundlag af koncernens årsregnskab, men derimod på grundlag af modervirksomhedens årsregnskab. Lovens krav om præsentation af dagsværdireserve(r) i form af en reserve for valutaomregninger og en reserve for sikringstransak- tioner gælder dog også i koncernregnskabet. Dette skyldes, at disse reserver har til formål at med- tage yderligere information til regnskabsbruger om urealiserede dagsværdireguleringer under egenkapitalen, som på et senere tidspunkt overføres til indregning i resultatopgørelsen.
Mest relevant for koncern- regnskaber
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 205
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease