Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 12 Anvendt regnskabspraksis, regnskabsmæssige skøn og væsentlige fejl

12 Anvendt regnskabspraksis, regnskabsmæssige skøn og væsentlige fejl 12.1 Indledning

I årsregnskabet skal der redegøres for de indregningskriterier og målegrundlag, der anvendes for de enkelte regnskabsposter, der er væsentlige for virksomheden. Beskrivelsen af anvendt regn- skabspraksis samles som udgangspunkt i ét afsnit, men kan alternativt opdeles og medtages i de relevante noter, hvis det sker systematisk og konsekvent. Beskrivelsen vil ofte være relativt om- fattende på grund af forskellige krav til indregning og måling af årsregnskabets forskellige elemen- ter, herunder lovens mange valgmuligheder for indregning og måling af aktiver og forpligtelser. Ved ændring af anvendt regnskabspraksis skal virksomheden indregne den akkumulerede virkning af ændringen ved regnskabsårets begyndelse direkte på egenkapitalen, og sammenligningstallene skal tilpasses, medmindre tilpasning ikke er mulig. Derved bliver årsregnskabet præsenteret, som om den nye regnskabspraksis altid har været anvendt. Den regnskabsmæssige effekt af ændringer i regnskabsmæssige skøn indregnes som hovedregel i resultatopgørelsen i det år, hvor ændringen af skøn foretages og i de eventuelle efterfølgende år. Der foretages ingen tilpasning af sammenligningstal. Korrektioner til årsregnskabet, som følge af væsentlige fejl i tidligere årsregnskaber, indregnes på samme måde som ændring af anvendt regnskabspraksis direkte i egenkapitalen primo, og sammen- ligningstallene for tidligere år skal tilpasses. Fejl, der ikke anses for væsentlige fejl, indregnes på samme måde som regnskabsmæssige skøn. Ved ændring af anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn, som er væsent- lige, og ved korrektion af væsentlige fejl er der krav om, at dette beskrives i regnskabet, hvilket normalt sker i indledningen til anvendt regnskabspraksis. 12.2 Fortolkningsbidrag I forhold til opfyldelse af lovens grundlæggende bestemmelser og krav til beskrivelse af anvendt regnskabspraksis, ændring af anvendt regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn og indregning af fejl, henvises til IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl , der har dannet grundlag for lovens bestemmelser. 12.3 Redegørelse om anvendt regnskabspraksis Der skal i årsregnskabet redegøres for de indregningskriterier og målegrundlag, der er anvendt på regnskabsposterne i balance og resultatopgørelse. Herudover skal det fremgå, hvilken regnskabs- klasse virksomheden aflægger årsrapport efter, og om virksomheden eventuelt har foretaget til- valg fra højere regnskabsklasser. Der er ikke krav om at omtale, hvilke enkeltbestemmelser der konkret er tilvalgt. Aflægges årsrapporten ikke i danske kroner eller euro, skal det, ud over oplysning om den valgte præsentationsvaluta, desuden anføres, hvilken kurs der er anvendt på balancedagen i forhold til danske kroner og den tilsvarende kurs pr. det foregående regnskabsårs balancedag.

IAS 8

§ 53

208 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease